Viborg historie


Viborg Gråbrødre Landsogn


Gråbrødre landdistrikt – undertiden også kaldet Gråbrødre Landsogn eller Loldrup sogn - er et af de mindste sogne i Danmark. Arealet er kun 321 ha, og det udgør en lille strimmel land imellem hovedvej A 13 nord for Viborg og Nørremølle Å og Loldrup sø. Sognet har navn efter Gråbrødre Kirke, som sognet hørte til, indtil denne kirke blev lukket i 1812, og sognet kom under Viborg Domkirke.

Indtil kommunesammenlægningen i 1970 var Gråbrødre Landdistrikt en selvstændig sognekommune. Kommunen var imidlertid så lille, at den løste en række opgaver i fællesskab med Viborg kommune, blandt andet skole- og fattigvæsen. Men selvom kommunen i 1960 kun havde 60 indbyggere fordelt på 14 husstande, havde den sit eget sogneråd. Indtil kommunesammenlægningen i 1970 var den kendte gårdejer Johannes Krogh på Loldrupgård sognerådsformand. Han havde også mange andre tillidshverv. Var formand for det nedlagte Viborg Andelsmejeri og for DLG, Viborg Øst. Sognet havde også egen sognefoged. Den sidste var Holger Andersen, Granly, som havde overtaget både gården og embedet efter sin far. Men med de få indbyggere har der kun været få politimæssige opgaver og få borgerlige vielser for sognefogeden at tage sig af.

Skolevæsen

De gamle skolelove bestemte, at børnene ikke måtte have mere end en ¼ mil – knap 2 km – til skole. Var afstanden større, skulle der laves et skoledistrikt og bygges en skole. Mange børn på Viborgs store bymark og i Gråbrødre Landdistrikt havde mere end den kvarte mil til skolen inde i byen. Men kommunen var længe om at opfyldte lovens krav, så beboerne i Gråbrødre Landsogn og på Viborg Nørremark ansatte i 1862 med et kommunalt tilskud på 70 kr. en lærer, som på skift skulle undervise børnene i de to distrikter i lokaler, som beboerne selv stillede til rådighed. Tre år senere lavede man en lignende ordning på Viborg Vestermark. I det lange løb var denne skoleform dog uholdbar, og kommunen byggede efterhånden i alt 5 skoler på bymarken.

Loldrup skole

Loldrup skole i Viborg Gråbrødre landsogn blev bygget i 1866. Der var kun en enkelt lærer ved skolen, som blev nedlagt i 1914, hvorefter børnene blev overført enten til Nørremarkens skole i Engelsborg eller til Gråbrødre skole. Engelsborg skole var bygget i 1905, og den var i brug indtil 1966. Den havde både en lærer og en lærerinde, og det var meningen, at den skulle gøre Loldrup skole overflødig, men børnetallet i Gråbrødre Landsogn blev ved med at stige, så det endte med, at kommunen måtte bygge en hel ny skole i dette distrikt.

Gråbrødre Markskole

Denne skole blev bygget i 1914 som afløser for Loldrup skole. Til beboernes vrede blev den bygget lidt syd for Loldrup sø tæt ved Røddingvej på et areal, der hørte til Viborg Domsogn og derfor lå uden for selve Gråbrødre Landdistrikt. Men det var en fin og fornem skole, tegnet af den kendte Viborg-arkitekt Søren Vig-Nielsen. Der var ansat både en lærer og en lærerinde ved skolen, og den fortsatte indtil 1959. I skolens bygninger blev senere indrettet behandlingshjemmet ”Jens Holst” med elever fra hele landet. Fra 1986 brugte Viborg Amt bygningerne til undervisnings- og kursuscenter under navnet ”Blåkærgård”, og efter strukturreformen i 2007 drives Blåkærgård af Region Midtjylland som et bosted for mennesker med svære psykiatriske lidelser.

Markskolerne i landdistrikterne og også Gråbrødre skole lå uden for selve byens område og fulgte derfor skolelovens regler om undervisningsplan, skolegang og ferier for landsbyskoler, selv om de var en del af Viborg købstads skolevæsen. Efterhånden fik de andre markskoler dog flere elever, og det var kun Gråbrødre skole, der blev ved med at være en typisk landsbyskole med én lærer til to klasser, som blev undervist på skift.

Nørremarkens Ungdoms- og Gymnastikforening

Foreningen blev stiftet den 2. december 1936, men begyndelsen til foreningen kan føres tilbage til årene efter nederlaget i 1864 og tabet af Sønderjylland, hvor der blev dannet skytteforeninger over hele landet. En sådan forening blev også stiftet på Viborg Nørremark af den hjemvendte soldat Peter Stoholm, der var karl på Loldrupgård, og som senere bosatte sig på Viborg Nørremark. Foreningen fik stor tilslutning, og da den nogle år efter blev udvidet til også at omfatte gymnastik, fik den navnet Nørremarkens Skytte- og Gymnastikforening.

Nørremarkens forsamlingshus

I 1800-tallets sidste årtier også blev der også startet en afholdsforening med mange medlemmer og en husmandsforening, og det var disse foreninger som sammen med gymnastikforeningen stod bag bygningen af Nørremarkens Forsamlingshus, der blev indviet den 29. november 1907, og som blev bygget i fællesskab af beboerne på Viborg Nørremark og i Gråbrødre landsogn. Ofte blev forsamlingshuset blot kaldt Loldrup Forsamlingshus, og det fik stor kulturel betydning for befolkningen nord for Viborg, ikke mindst da skyttebevægelsen efter nogle år trådte i baggrunden, og gymnastikforeningen samlende mange til gymnastik og folkedans, spillede dilettant og afholdt foreningsballer.

I 1957 skulle Ålborgvej udvides, og det gamle forsamlingshus måtte nedrives. Til gengæld byggede amtet et nyt forsamlingshus, som stadig anvendes både til familiefester og til baller. Mange unge fra Viborg og fra hele egnen husker sikkert Loldrup Forsamlingshus fra de meget søgte ungdomsballer, som blev afholdt for år tilbage.

Af Svend Korup



Oprettet af: mikkel den 2008-12-16
Opdateret af: mikkel den 2008-12-16

Kommentarer

Elinstallatør

Søren Krogh, Tjele


Gårdejer Johannes Krogh skal rettes til Julius Krogh
Billedet af Loldrup skole er Gråbrødre Skole altså efter 1914







Karlene på Tougaard i Loldrup. 1940.


Gården Tougaards tyr. Tyren blev brugt som ridedyr på amtets dyrskue. Fotografi 1934.


Elever på Loldrup skole sammen med lærer J. F. A. Grønning. 1905.

Kommentarer
Vil du skrive en kommentar?
Skriv selv kommentarer