Viborg historie


Mestermanden


Mestermanden var samfundets bøddel, hvis job det var at eksekvere henrettelser og lemlæstelser, som blev afsagt ved alvorlige forbrydelser. I Viborg høres første gang om mestermanden i 1491, og generelt er vores konkrete viden om Viborgs mestermænd ganske sparsom. Én af de mest kendte sager for mestermanden i Viborg var henrettelsen af skipper Clement, som ledede bondeoprøret under ’Grevens Fejde’ lige før reformationen. Under enevælden og frem mod 1800 mistede mestermanden betydning, da korporlig straf efterhånden blev afløst af fængselsstraf.

Mestermandens fremkomst

I løbet af senmiddelalderen dukkede mestermanden op som institution i de danske købstæder. Som led i samfundets udvikling blev kongens voldsmonopol lagt i mere faste rammer. Det betød blandt andet, at mestermanden blev en fast bestanddel af embedsapparatet i købstæderne. Således også i Viborg, hvor vi første gang hører om mestermanden i 1491. Mestermanden var en meget central person i statens retspolitik i de følgende 2-300 år. Mestermanden var generelt en upopulær herre. Han var på grund af sit arbejde ikke særlig vellidt i byen. Det kan derfor med sikkerhed siges, at hans hus lå udenfor bygrænsen. Det mest sandsynlige er, at han boede udenfor Sct. Mogens Port.

Mestermandens arbejdsplads og opgaver

Mestermandens to vigtigste opgaver var at passe byens kag på Gammeltorv og galgen ved retterstedet på Stejltoften. Kagen var en høj, kraftig pæl med jernringe, hvortil forbryderen blev bundet. Når den formastelige var bundet fast kunne mestermanden udføre sit job. Det kunne være at piske forbryderen, også kaldet at kagstryge, at brændemærke eller at lemlæste den skyldige ved at hugge fingre eller ører af. Ofte blev personer, som var blevet straffet ved byens kag, jaget ud af byen. Det skyldtes, at alle som havde været i berøring med kagen, blev betragtet som uærlige. Det kunne derfor være umuligt for en straffet person efterfølgende at føre en normal tilværelse i byen. På retterstedet fandt henrettelser sted. Det kunne foregå enten ved hængning, halshugning eller brænding på bål. Hængning var den almindelige straf for groft tyveri, hvorimod halshugning med enten økse eller sværd blev brugt ved mord. I særligt grove tilfælde blev den dømte parteret og lagt på hjul og stejle. Brænding kendes især fra de skrækkelige heksebrændinger i 1600-tallet. Sagen om Kirsten Snedkers og Kirsten Lauridsdatter fra 1618 er en de værste fra Viborg, hvor to kvinder blev brændt på bålet.

En ændret retspolitik

Vilkårene for mestermanden ændrede sig efter enevældens indførelse i 1660. Det var nu ikke længere den enkelte købstad, men stiftamtmanden, som udpegede mestermanden. Det bevirkede, at der blev færre mestermænd, og at den enkelte nu skulle dække et markant større område. Omkostningerne i Viborgs regnskaber ændrede sig derfor til nu også at omfatte rejseudgifter og til mestermændene fra Randers, Aalborg og Århus. Under oplysningstiden, fra omkring midten af 1700-tallet, skærpedes kritikken af de korporlige straffe. Systemet blev gradvist ændret, så fængselsstraffe blev mere udbredt, hvilket gjorde behovet for mestermændene mindre. Viborgs kag og galge menes at være afskaffet omkring 1800, men først ved ændringen af straffeloven i 1866 blev kagstrygning formelt forbudt.

Litteratur

Lauridsen, Henning Ringgaard: "Mestermanden" i Viborg Bogen 2006 s. 31-41.



Oprettet af: dan den 2009-09-02
Opdateret af: dan den 2009-09-02
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer