Viborg historie


Vestre skole


Viborg Vestre Skole blev bygget i 1935 som en aflastning for Østre Skole eller Viborg Borgerskole som skolen blev kaldt, så længe den var byens eneste. Østre Skole havde længe været overbelagt, og byrådet havde derfor i flere år drøftet opførelsen af en ny skole.

Grunden havde man i ”Løgstrups Toft”, avlsbruger Løgstrups gamle marker imellem Skottenborg og Ørstedsvej, der lå hen som kolonihaver med et væld af kaninbure og hønsehuse. Her var der plads både til et nyt villakvarter og en ny skole.

Et skolepalads

Arkitekt Søren Vig-Nielsen, der i mange år havde sat sit markante præg på Viborg med store byggerier som Viborg Teater, General- kommandoen, Søndre Skole og Ibsgården, fik til opgave at tegne den nye skole, og han skabte en monumental skole i tre fløje og med en stor gymnastiksal i vestflø-jen. Bygningen var præget af det 20. århundredes skolehygiejniske ideer, så alle klasseværelser var solvendte med højt til loftet med lys og luft i de 13 klasseværelser, hvor der dengang var op til 36 elever ad gangen.

Skolen blev dyr syntes mange af byens borgere, 700.000 kr. i alt med inventar og den store grund. Men så var den også udstyret med nogle moderne faglokaler til sløjd, skolekøkken, fysik, naturhi-storie og tegning, som man var meget stolt over. På arealet imellem skolen og Skottenborg, var der en stor idrætsplads.

Borgerskolen bliver realskole

Skolen fik navnet Vestre Borgerskole og begyndte med 600 elever, mens der blev ca. 1000 tilbage i Viborg Borgerskole, der nu kom til at hedde Østre Borgerskole

Der var en vis rivalisering imellem de to skoler, og da byrådet i 1937 vedtog at oprette en kommu-nal mellemskoleafdeling med tilhørende realklasse, ville begge skoler gerne have den, men mellem-skolen blev placeret på Vestre Skole, der var nyopført og havde de bedste faciliteter og nu skiftede navn til Vestre Borger- og Realskole. Først i 1946 kunne Østre skole kalde sig Realskole.

Besættelsestiden

Besættelsestiden satte sit præg på livet overalt også i Viborg. Østre Skole blev beslaglagt allerede den 9. april 1940, mens Vestre Skole klarede frisag , og skolen blev et fristed for børnene i en ellers mørk tid. Her kunne de få et måltid varmt mad, og her kunne de opholde sig i nogenlunde opvarme-de lokaler takket være det bjerg af tørv, der lå på den åbne plads imellem sidefløjene, mens mange hjem var uden brændsel og varme.

Men hen mod krigens slutning beslaglagde tyskerne også Vestre Skole. Den skulle bruges til de mange flygtninge og hårdt sårede soldater, der strømmede mod Danmark i den sidste krigsvinter, mens russerne rykkede frem mod Berlin og knuste den tyske værnemagt på Østfronten. Skolen blev indrettet som nødlazaret med operationslokaler og sygestuer. De syge blev som regel om natten transporteret til skolen, hvor de tyske læger arbejdere døgnet rundt. Men mange døde, for man kunne se de simple trækister hobe sig op ved skolens indgang, inden de blev ført bort.

Da befrielsen oprandt var skolens bygninger uskadte, men på af smittefaren måtte de rengøres og desinficeres, og bortamputerede lemmer og forbindingsstoffer, der var nedgravet ved hovedfløjens nordside, blev enten kørt væk eller overhældt med læsket kalk

Da befrielsen oprandt var skolens bygninger uskadte, men på af smittefaren måtte de rengøres og desinficeres, og bortamputerede lemmer og forbindingsstoffer, der var nedgravet ved hovedfløjens nordside, blev enten kørt væk eller overhældt med læsket kalk

Mens skoen var beslaglagt, blev eleverne undervist om eftermiddagen på Katedralskolen og i KFUM på Trekronervej og i KFUK på Boyesgade. Afgangsklasserne kom til eksamen, mens de andre klasser blev undervist efter en nødplan. Det var derfor en festdag, da elever og lærere igen kunne tage deres skole i besiddelse.

Børnetallet stiger og skolen vokser

I årene efter krigen steg børnetallet, og skolen fik endnu en gymnastiksal, og både vestfløjen og østfløjen blev udvidet med nye undervisningslokaler. Sidst i 1950’erne var elevtallet 1400, flere end skolen kunne rumme, og selv om det gav en vis aflastning, da Nordre skole blev bygget i 1959 og Vestervang i 1975. Der var ikke plads til egentligt nybyggeri, men den hidtil uudnyttede loftsetage blev i 1970 ombygget, så der blev plads til 5 store og en række mindre klasselokaler og to store formningslokaler med tilhørende depotrum. I kælderen blev der indrettet lægeværelser og en stor skoletandklinik. I 1976 blev et nyt skolebibliotek, der også kunne bruges som mødelokale, indviet.

Vestre skole er stadig en stor skole, og Søren Vig-Nielsens 70 år gamle bygning har med ændringer og tilbygninger vist sig at leve op til de skiftende skoleloves krav, så den i 1995 rummer en velfun-gerende skole med mere end 550 elever.

Litteratur

Vestre Skole Viborg 1935-85. Jubilæumsskrift udgivet af skolen. Årsberetninger fra Viborg kommunale Skolevæsen 1964-1985.
Niels Jørgen Pedersen: Uddannelser i Viborgs historie, bind 3 1997, side 290-296

Af Svend Korup



Oprettet af: Svend Korup den 2010-02-09
Opdateret af: dan den 2010-03-09

Kommentarer

findes der bilder fra vestre skole ifra 1950 - 1959

vera olsen, 2620 Albertslund


Det vile være interesant at se nogle billeder af lærer og elever fra den tid

Samt billeder fra min læreplads Borups trikotage Magasin på Nytorv
venlig hilsen
Vera Olsen

Afsnit skrevet 2 gange.

Lars Schmidt, Viborg


Hej. Vil bare lige nævne at afsnittet "Da befrielsen oprandt var skolens bygninger uskadte, men på af smittefaren måtte de rengøres og desinficeres, og bortamputerede lemmer og forbindingsstoffer, der var nedgravet ved hovedfløjens nordside, blev enten kørt væk eller overhældt med læsket kalk"

- er skrevet 2 gange i artiklen. Mvh. -ls

Kirsten Ebbesen, Viborg


Hej

Vestre Skole Viborg har sin egen facebookside, hvor du måske kan være heldig at komme i kontakt med dine tidligere klassekammerater? :-)

Find os her: https://www.facebook.com/groups/8585596220/



Skolekøkken på Vestre Skole i slutningen af 1930´erne. Pigerne fik, som noget nyt, køkkenskole, hvor de lærte at koge byggrød, stege sild og bage søsterkage til deres fremtidige liv som husmødre - uden en tjenestepige.

Kommentarer
Vil du skrive en kommentar?
Skriv selv kommentarer