Viborg historie


Elsborg sogn -Et lille sogn i udkanten


Højbjerg mølle

Lilleå eller Tange å udgør sydgrænsen, og hvor den krydser den gamle Århus-vej, ligger Højbjerg mølle, så nær grænsen til Højbjerg sogn, at selv navnet leder mod naboen. Århus-vejen er den gamle hovedfærdselsåre, og oprindeligt løb vejen gennem landsbyerne Ans og Højbjerg og forbi Højbjerg mølle og herfra videre mod Viborg. Den centralt placerede vandmølle ved vejen over Tange å har da også eksisteret i mange hundrede år. Mølledrift var som regel ganske rentabelt og derfor overrasker det ikke, at de lokale godser i lange perioder ejede Højbjerg mølle; først var det Allingkloster og siden Palstrup gods. Indretningen af Højbjerg mølle har sikkert været klassisk med en møllestue, hvor de ventende møllegæster kunne få sig et krus øl og en dram. Siden blev krostuen udvidet med købmandshandel overfor møllen. Købmandshandelen ved Højbjerg mølle har imidlertid ikke altid været en kilde til velstand. Flere forretningsprotokoller på Erhvervsarkivet i Århus afslører, at nogle af købmændene gik bag af dansen. Regnskaberne viser også, at mange lokale gårdmænd gjorde gode indkøb i en ny købmands første tid, hvorefter det senere ebbede ud. Men kreditten var tilsyneladende langstrakt, idet der er eksempler på konkurs-opgørelser, hvor mange gårdmænd ikke havde afregnet med købmanden. Ved broen over åen lå også et brohus, og mølleren skulle holde broen vedlige. Til gengæld måtte han tage bropenge af trafikanterne. En smugkro blev åbenbart også drevet i brohuset, idet der findes en sag, hvor en smugkrogæst blev slået ihjel på vejen hjem fra brohuset.

Lille mølle

Gamle papirer oplyser om endnu en vandmølle i Elsborg sogn. Den lå på sogneskellet til Levring sogn, men stadig ved Tange å. På et tidspunkt blev møllen købt af Højbjerg-mølleren, så han slap for konkurrence derfra. Møllen var ved købet ude af drift, og i dag kan man næppe finde spor af vandmølleanlægget.

Tre større gårde

Mellem Elsborg by og Højbjerg mølle findes på hver sin side af vejen de to markante gårde: Elsborggård og Bjerringgård eller Bjerrumgård. Begge har altid været større end byens øvrige gårde. På Elsborggård syd for vejen boede omkring år 1800 von Folsach, som kom fra Skaungård i nærheden af Brandstrup. På et meget gammelt matrikelkort, som tidligere hang på gården, kunne man se, at der havde været anlagt en virkelig imponerende have ved gården. Kortet var tegnet af Niels Grøn, der var skoleholder i Vinderslev, men også kunne landmåling og senere stod for udskiftningen af Tange by. Både Elsborggård og Bjerringgård, der ligger nord for vejen, lå også før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet uden for Elsborg, mens landsbyens øvrige gårde før udskiftningen lå i en bue syd for kirken. En tredje gård er Elsborg Hedegård, hvor Kuhr-familien for nogle få år siden indrettede en meget moderne halv-automatiseret kostald, som landmænd fra ind- og udland har gæstet. Stalden er rund og ligner på afstand nærmest en UFO, der er nødlandet.

En oste-verdensmester

Den sydligste del af Rødkærsbro ligger i Elsborg sogn, og det siges, at folk byggede hus her for at ligge i skattely i Vindum sogn. Et mindre erhvervsområde har udviklet sig i den yderste rand af Elsborg sogn, selv om beboerne nok regner sig for at være Rødkærsbro-ere. Blandt virksomhederne finder vi hele to mejerier, en elektronikfabrik, en tømmerhandel samt nogle håndværkere og servicevirksomheder. Som nævnt i en tidligere artikel ligger den sydlige del af Rødkærsbro i Elsborg sogn, og det er netop denne del, der virkelig sætter Rødkærsbro på landkortet i dag. ”Flagskibene” er de store Arla-mejerier med ikke mindre end 375 ansatte. Når bilister i Midtjylland støder på mælketankbiler, kan de være sikker på, at bilernes rute ender i Rødkærsbro, idet der indvejes ikke mindre end 1 mill. liter mælk til mejeriet i døgnet. Mejeriets historie går tilbage til 1886, hvor det blev oprettet som led i den store danske andelsbevægelse. Trods store rationaliseringer på mejeriområdet overlevede Rødkærsbro-mejeriet. I 1970 kom det med i sammenslutningen Mejeriselskabet Danmark, det senere MD Foods, og i 2000 blev mejeriet en del af den internationale fusion Arla Foods. I mange år var det traditionelt lurpakket smør, som blev kærnet på mejeriet. Således produceredes der i 1971 22 tons smør i døgnet, hvilket steg til 42 tons i 1975. Samtidig blev medarbejderstaben udvidet fra 15 til 32. I 1980’erne skiftede produktionen til blandingsproduktet Kærgaarden, og i en periode produceredes hele det danske forbrug af dette produkt i Rødkærsbro. I 1988 begyndte byggeriet af det store ostemejeri, der op igennem 1990’erne producerede Fetaost til de arabiske lande. I dag produceres Mozzarella - også kaldet strimlet ost, som vi kender så godt til bl.a. pizzaen. Forklaringen på mejeriets succes skal ikke mindst ses i, at der er tale om topkvalitet, hvilket understeges af, at Rødkærsbro Mejeri ved oste- og smørverdensmesterskaber i Wisconsin, USA, vandt mesterskabet inden for kategorien mozzarellaost. Ved samme konkurrence blev Rødkærsbro Mejeri kåret som verdensmester i kategorien emballage til oste.



Oprettet af: dan den 2010-12-07
Opdateret af: dan den 2010-12-07




Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer