Viborg historie


Viborg Museum


Et nyt og et gammelt museum

Fortællingerne er kommet i øjenhøjde med publikum, som kan opleve, høre og dufte byens og egnens historie. Hele museet er forandret som resultat af fem års intensivt samarbejde med blandt andet animatorer og teater-, lys- og lydfolk. Åbningen markerer samtidig museets 150 års jubilæum. Viborg Stiftsmuseum så dagens lys, da Frederik den 7. i 1861 kom til Viborg for at nærstudere et bord med oldsager. Meget er sket siden, og den nye udstilling er kulminationen på fem års udviklingsarbejde med at fortælle Viborgs historie på nye måder – lige fra stenalderen til det 20. århundrede. Viborg Museum hører til blandt Danmarks ældste kulturhistoriske museer, men med den nye permanente udstilling træder museets formidling ind i den teknologiske tidsalder. Lukkede montrer og lange tekstplancher er nedprioriteret til fordel for åbne interiører og nye tekniske virkemidler, der bringer publikum endnu tættere på historien.



Oprettet af: dan den 2011-07-19
Opdateret af: trine den 2011-09-15
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer