Viborg historie


Matties Guldsmed


Om Matties Guldsmed

Viborg Stiftsmuseum købte i efteråret 2000 to fine sølvskeer som i 1637 er fremstillet af Viborg guldsmeden Matties Boesen. Museet har derved sikret byen yderligere et par klenodier fra en tid, hvor Viborgs håndværkerlaug tilbød fornemme produkter til et købedygtigt publikum på de store tingmarkeder. At Snapstingets købestærke gæster, eller måske snarere deres koner, har været af afgørende betyd-ning for Viborgs økonomi op til slutningen af 1600-tallet, er ubestridt. Om Matties Guldsmed, der boede og arbejdede i Viborg i første halvdel af 1600-tallet, har haft en god eller en dårlig forretning er vist tabt for eftertiden, men der kan næppe herske tvivl om, at en leverandør af sådanne luksusvarer har været helt afhængig af salget til adelen. Sophie Brahe, der var gift med den lærde Holger Rosenkrantz til bl.a. Rosenholm på Djursland, hørte til Matties’ faste kunder. Sophie havde orden i tingene. Hun førte regnskab og redegjorde om-hyggeligt for udgifternes art, formål, betalingsbetingelser o.s.v. Sophie Brahe og Holger Ro-senkrantz boede regelmæssigt i Viborg. De ejede en del af den gamle Budolfi bygning, nemlig det østre hjørne af Sct. Mathias Gade (nr. 45) og St. Sct. Mikkels Gade (nr. 18). I perioden fra 1633 til 1638 optræder Matties Guldsmed regelmæssigt i Sophie Brahes regnskabsbog. Mest som leverandør af bryllupsgaver til familiens unge og andre adelsfamilier. Men fra tid til anden blev han også betalt for ”allehonnde smaa flickerie at ferdige”. Som det var normalt dengang, blev det medgående guld eller sølv betalt efter vægt. Hertil kom så afregningen til guldsmeden: ”Huiss hand haffuer arbejdet” som Sophie udtrykker det. I 1637 solgte Matties Guldsmed i hvert fald 3 fine sølvskeer. Viborg Stiftsmuseum erhvervede som nævnt to af dem sidste efterår, den tredje findes på Nationalmuseet, som fik den indleveret i 1980. Skeerne er ens med en smuk drueornamentik på skaftet. Vi ved, at det er Matties, som har fremstillet dem, for de er alle forsynet med hans mestermærke, ”MB”, som vi kan finde i Chr. A. Bøjes fortegnelse over mestermærker. ”MB” står for Matties Boecksen, guldsmed – sådan under-skriver han sig. Bøje kalder ham Boesen, men da der i fortegnelsen henvises til Sophie Brahes Regnskabsbog, må det være samme person. I begge vore skeer er der på laffets bagside desuden indgraveret ”MMS S 1637”. Vi ved, de kan spores tilbage til ægteparret Else Marie Andersdatter (født 1757 i Rind Sogn, Hammerum Herred) og lærer, degn m.v. i Holstebro og Vorgod Niels Vestergaard (født 1757 i Ryde Sogn, Ginding Her-red). Hvorfra de har dem vides ikke, men herefter har skeerne været i samme families eje, indtil museet overtog dem. Skeen på Nationalmuseet er fundet på Øster Hornum Kirkes loft, og det for-modes, at den har tilhørt en efterkommer af tidligere sognepræst ved denne kirke, Niels Eskildsen. I denne ske er der indgraveret ”NM S”. Om drueskeen var Matties Guldsmeds ”Viborg-model anno 1637” solgt til mange forskellige, eller den er fremstillet til flere børn af en bestemt familie, hvis efternavn har ”S” som begyndelses-bogstav, får vi nok aldrig opklaret. Det er dog usandsynligt, at der kun er fremstillet tre af dem. Mu-ligvis har de tre tilhørt et sæt på tolv. Hvad der er blevet af resten, kan give grundlag for allehånde fantasier. Ligger de i gemmerne på en af de jyske herregårde, eller blev de mon gravet ned, da de svenske og tyske landsknægte overfaldt Viborg i midten af 1600-tallet og aldrig genfundet. Det er heller ikke lykkedes at finde Matties Guldsmeds generalieblad. Men vi ved, at han i hvert fald har arbejdet i Viborg i perioden 1625-1643. Otto von Spreckelsen har i sit forarbejde til ”Vi-borg Bys Borgerbog” noteret, at Marie Mathiasdatter, gift første gang med guldsmed Gert Clausen, formentlig var Matties’ datter. Et kvalificeret gæt kunne være, at svend og datter har overtaget værkstedet. I sit andet ægteskab var Marie gift med borgmester Jacob Andersen Bøgvad. I 1625 er Matties Guldsmed nævnt i en beretning af Jens Jensen i Historisk Samfunds årbog fra 1993. Beretningen fortæller om Viborg Bispegårds renovering i 1630’erne. I forbindelse med dette arbejde har Matties loddet en lysekrone og kvitteret for 8 slettedaler den 7. december 1625. Det sidste vi hører til Matties Guldsmed er, at han er nævnt i Viborg Smedelaug ældst bevarede protokol fra 1643, idet vi finder hans underskrift på det sidste afsnit af laugsskråen med en del af laugsbrødrenes underskrifter. Han er desuden opført som nr. 9 i fortegnelsen af Smedelaugets med-lemmer. Her stopper alle mine informationer om Matties Guldsmed. Forhåbentlig finder vi på et tidspunkt nye informationer, når vi i anden sammenhæng beskæftiger os med kilder fra denne periode. Eller måske dukker der flere skeer frem af gemmerne?

Artiklen er skrevet af Kirsten Leer og kan også findes i Viborg Bogen 2001 s. 34-36.



Oprettet af: dan den 2011-07-21
Opdateret af: peter den 2011-11-14
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer