Viborg historie


Ophugning af tysk fly efter 2. verdenskrig


Ophugning af tysk fly efter 2. verdenskrig

Karup flyveplads destruerede man fly, som englænderne havde sprængt i luften i november 1945. Hvis sprængningen ikke var tilstrækkelig effektiv, blev resten ødelagt med en skærebrænder, så der ikke var nogen brugbare dele tilbage, hvorefter det hele blev solgt som skrot. Her er det en af skrothandlerens medhjælpere, der forsøger at hamre resterne af et tysk fly i stykker. Han er ikke særlig varmt klædt på, selv om det er vinter, men det har været hårdt arbejde, så han har uden tvivl kunnet holde varmen alligevel. Det ødelagte fly med hagekorset er en Focke-Wulf FW 190. Højderoret på halesektionen er væk, og på jorden ved siden af ligger en del af den ene vinge. Både her og på selve skroget ses resterne af det tyske flyvevåbens mærke, et kors markeret med hvide striber. I alt blev 600 tons flyvemaskinerester solgt som skrot efter krigen. Lokalhistorisk Arkiv i Karup. Skrevet af Inger Merstrand.



Oprettet af: trine den 2011-09-20
Opdateret af: Svend den 2012-04-24

Kommentarer

Leif Petersen, Helsinge


Det fly, ophuggeren er i gang med at demontere, er ikke en FW 190, men snarere en attrap. Kroppen ser ud til at være af krydsfinér, hvor FW 190'eren var af aluminium, og vingen og haleplanet ser ud til at være flade træplader, og desuden er der intet sideror på finnen.




Kommentarer
Vil du skrive en kommentar?
Skriv selv kommentarer