Viborg historie


Afholdshotellet i Gravene


Afholdshotellet i Gravene

Den 29. april 1906 blev Afholdshotellet i Graverne indviet. Det smukke hotelbyggeri medvirkede til at give Gravene format på samme vis som bygningen We-st-End fra 1907 og Viborg Teater fra 1909 gjorde det. De to sidstnævnte bygninger blev tegnet af Viborg-arkitekten Søren Vig-Nielsen, mens Viborg Afholdshotel blev tegnet af arkitekt J. Jespersen fra Fredericia. Ud over en række hotelværelser rummede hotellet en stor mødesal og flere mindre, således at foreninger, herunder ikke mindst egnens afholdsforeninger, havde et fast mødested for deres arrangementer. Som navnet angiver, var det arrangementer uden indtagelse af alkohol. Afholdshotellerne, som der kom ganske mange af rundt i det danske land omkring århundred-skiftet, var resultat af en stærk afholdsbevægelse. Afholdsfolkene fik for alvor vind i sejlene i 1880’erne, og en af årsagerne var sociale problemer, som opstod i kølvandet på industrialisering og opbrud i samfundet. Befolkningsvandringen fra land til by skabte en vis rodløshed og dermed også sociale problemer. Nogle søgte trøst i den billige brændevin, og for at modvirke sociale tragedier i udsatte familier, dukkede afholdsforeninger og afholdsloger op i stort tal, ikke mindst i byerne og i de nye stationsbyer. I 1891 stiftedes Viborg og Omegns Afholdskreds, der hurtigt talte 10 forenin-ger på Viborgegnen med i alt 378 medlemmer. Folk fra kredsen satte sig tidligt som mål at skabe et fælles afholdshjem, og efter 15 års pengeindsamling lykkedes det altså i Gravene i 1906. Afholdsbevægelsen skabte væsentlige sociale og kulturelle fællesskaber indadtil i foreningerne. Udadtil blev bevægelsen også en politisk faktor, idet det i mange lokalsamfund lykkedes at få gen-nemført restrektionen omkring udskænkning af øl og spiritus. Strategien hos lokale afholdsfolk kunne være forskellig. Enten ville de ”fjerne flasken fra manden” eller også ville de ”fjerne manden fra flasken”. Den sidste strategi blev forsøgt i enkelte stationsbyer i Midtjylland, idet de lokale af-holdsforeninger aftalte med byens købmænd, at de skulle ”føre lister” over påviselige drankere og ikke sælge alkohol til vedkommende. Forsøget blev dog hurtigt opgivet, idet der rejste sig vold-somme protekster mod de ”sorte lister”. Det almindelige blev i stedet helt eller delvist at ”tørlægge” byen eller sognet. Enten lykkedes det politisk i sognerådet at få vedtaget et totalt forbud mod salg og udskænkning af spiritus i kommunen eller det lykkedes at få et forbud mod udskænkning på de lokale hoteller og gæstgiverier. ”Kampen mod brændevinsdjævelen” vandt en afgørende sejr i 1917, hvor regeringen besluttede at pålægge især brændevin voldsomme afgifter. Afholdsbevægelsen eksisterede dog fortsat som en betydelig politisk faktor i Danmark endnu i mellemkrigsårene. I 1956, da Viborg Afholdshotel holdt jubilæum, var frafaldet blandt medlemmerne imidlertid begyndt at sætte ind. Hotellet bevarede dog sin status indtil 1986, hvor det ændrede navn til Hotel Viborg. Få år senere blev hoteldriften opgi-vet. I stedet rykkede et stort diskotek – med spiritusbevilling - ind i bygningen.



Oprettet af: trine den 2011-09-20
Opdateret af: trine den 2011-09-20
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer