Viborg historie


Juleøllet køres ud (Uge 48 2007)


Juleøl til kunderne. En hestetrukken ølvogn er klar til at rulle ud fra gården hos Viborgs nu hengangne bryggeri Odin i St. Sct. Mikkels Gade. Vi er sandsynligvis i slutningen af tresserne. Navnene på kusken og de to børn er der måske læsere, som kan oplyse om. Navnet på juleøllet, Prinsens Bryg, hentede brygmesteren hos militæret. Viborg var glad for sine soldater, og de måtte gerne blive glade for byens øl. Byens regiment hed i mange år 3. regiment, men i 1961 besluttede Forsvarsministeriet, at hærens enheder skulle have historiske navne, og dermed blev 3. regiment til Prinsens Livregiment. Prinsens bryg var udmærket øl, om end en anelse for sødlig. Etiketten bar smukke lokalmotiver.

Viborg lokalhistoriske Arkiv.



Oprettet af: peter den 2012-07-09
Opdateret af: peter den 2012-07-09


Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer