Viborg historie


Olie under Viborg? (Uge 9 2008)


Fra 1939 havde den lokale Viborgpresse travlt med at dække, hvad der kunne gå hen og blive et jysk olieeventyr. I årene før og efter 2. Verdenskrig søgte et dansk-amerikansk konsortium nemlig efter olie i Viborg og omegns undergrund. Et 11 meter højt, mobilt boretårn blev fragtet fra Amerika til Holstebrovej, hvor borebisserne straks begyndte at bore løs. Selvom en journalist 16. juni 1939 videregav virksomhedens budskab om at man ikke skulle forvente "at en tyk Straale af Olie en skønne Dag skal sprøjte ud over Marken, saaledes som man har set det bl. a. paa Film fra "rigtige" Oliefelter i Californien og andre Steder", var det nu et interessant foretagende, der var kommet til byen. Og pressen rapporterede jævnligt og udførligt fra udviklingen. I slutningen af 1950’erne var det imidlertid slut med at drømme om et midtjysk Texas. Amerikanerne opgav og indstillede boringerne.

Foto: Viborg Lokalhistoriske Arkiv.



Oprettet af: peter den 2012-07-12
Opdateret af: peter den 2012-07-12


Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer