Viborg historie


Østre skole


Byens nye skole

Skolen blev tegnet af arkitekt Carl Lange fra Århus. Han udarbejdede et forslag til en stor, flot skolebygning i stil med de skolepalæer, der i disse år blev opført i mange byer. Prisen var beregnet til 107.908 kr., og det fandt skoleudvalget var for meget, så efter forskellige ændringer blev prisen beregnet til 85.075 kr., og ved licitationen blev den samlede tilbudssum kun 61.411 kr.

For disse efter mange borgeres mening alt for mange penge - der havde været holdt protestmøder mod byggeriet i Borger- og Håndværkerforeningens festsal - fik byen en meget flot, stor og efter tidens forhold moderne skole. Der var lyse klasseværelser med højt til loftet og store vinduer i den imponerende, symmetriske bygning i tre etager med fritliggende gymnastikhus og en mindre bygning i samme stil, der rummede skoleinspektørens lejlighed og borgerskolens tre pigeklasser.

To skoler i samme bygning

Med fra de gamle bygninger i Sct. Mikkels gade tog man skolens opdeling i to skoler, borgerskolen og friskolen. Der var stadig elevbetaling i borgerskolen, og de to skolers elever undervistes i hver sine klasser. Borgerskolen havde den sydlige del af bygningen og friskolen den nordlige del, og skolegården imellem de to skoler var adskilt af et højt plankeværk, der gik fra skolebygningen hen til gymnastiksalen.

Eleverne kaldte hinanden "friskaller" og "borgerkaninner", og de var helt bevidste om forskellen. Der var i 1887 422 elever i friskolen og 202 i borgerskolen. En tidligere elev fortæller i sine erindringer, at han i hele sin skoletid følte stolthed over at være friskalle. Vi var meget dygtigere til at slås end borgerkaninerne, som var meget pivede, når vi førte mægtige gadekampe med lange rafter.

I borgerskolen blev der undervist i flere fag end i friskolen, og eleverne gik i skole både formiddag og eftermiddag med en middagspause midt på dagen, mens friskolens elever havde en samlet undervisningstid fra enten kl. 8-13 eller fra kl. 13-18. Skoleinspektøren ville omkring 1908 gerne have de to skoler samlet til en, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi mange af friskolens elever - ca. 200 - havde bypladser eller andet arbejde, og deres årlige indtægt på 100 kr. årligt havde stor betydning for familiernes økonomi.

Viborg Borgerskole fælles for alle elever

Plankeværket imellem de to skolegårde var imidlertid blæst omkuld i en vinterstorm i 1906 og var ikke blevet genrejst, og fra samme år blev drengene fra de to skoler undervist sammen i fritiden i kricket og fodbold, så nye tider var på vej. Men først i 1921 blev de to skoler sluttet sammen til en gratis folkeskole for alle byens børn under navnet Viborg Borgerskole.

Det var dog stadigvæk ikke alle børn, der nu blev undervist sammen, for først i 1936 blev der indført fællesundervisning for piger og drenge, og børnene kom i blandede klasser. Det er forbavsende, at man i byskolerne så længe blev ved med særlige pige- og drengeklasser. Det kendte man ikke i landsbyskolerne og heller ikke i Viborgs markskoler.

Mellem- og realskole

I gennem mange år drøftede man i Viborg oprettelsen af en kommunal mellem- og realskole. Det var kun på Viborg Katedralskole, at eleverne i Viborg kunne tage mellemskole- og realeksamen. Katedralskolen holdt hvert år en optagelsesprøve til 1. mellemskoleklasse, men kun få blev optaget, og mest elever som man regnede med senere skulle fortsætte i gymnasiet. Det kan derfor ikke undre, at mange borgere i Viborg gerne ville have mellemskole- og realklasser på en byens skoler, således at flere af byens børn og unge fik mulighed for at tage en realeksamen, som kunne give adgang til ansættelse for eksempel i et pengeinstitut, i etaterne eller hos kommunen.

Det blev imidlertid ikke Østre Borgerskole, som fik de første mellemskoleklasser, det blev den nyopførte Vestre skole, som fra 1938 blev Viborgs første Borger- og Realskole, og først i 1946 fik Østre skole en mellemskoleafdeling og blev til Østre Borger- og Realskole.

Østre skole under besættelsen

Besættelsesårene blev besværlige for Østre skole. Allerede den 9. april 1940 om aftenen blev tyske soldater indkvarteret på skolen. Skolen blev dog hurtigt frigivet igen og kunne fortsætte undervisningen de næste to år, men i 1942 indtog tyskerne hele skolen, og de blev der resten af krigen. Undervisningen måtte forlægges til Teknisk skole og til Katedralskolen. 5 klasser fik formiddagsundervisning, mens resten af skolen måtte undervises om eftermiddagen.

Denne ordning fortsatte til den 1. maj 1945, da Katedralskolen blev taget i brug som tysk lazaret. Østre skole flyttede til sindssygehospitalets gamle administrationsbygning, indtil eleverne måtte flytte igen, fordi lokalerne skulle bruges til den nyhøstede tobak! Så kom eleverne til Vestre skole, hvor de blev undervist hver anden eftermiddag, mens deres egen skole gennemgik en omfattende restaurering efter først tyskernes og siden modstandsbevægelsens og danske soldaters brug af bygningerne. Først i januar 1946 marcherede elever og lærere med byorkesteret i spidsen tilbage til skolen, hvor flaget hejstes og hverdagen begyndte igen under normale former.

Elevtallet vokser og skolen udvides

I de følgende år voksede børnetallet, og det blev nødvendigt at udvide skolen. I november 1948 blev en pavillon af træ taget i brug, og byrådet begyndte at drøfte en udvidelse af Østre skole. I 1951 var skolen vokset til 1195 elever, mere end der næsten var plads til, og det blev vedtaget at opføre en ny bygning, som var klar to år senere.

I de kommende år voksede elevtallet stadig, og i 1954 var det 1431 elever, langt flere end skolen selv efter udvidelsen kunne rumme. Pladsproblemerne blev løst ved, at 10 klasser blev undervist på den gamle tekniske skole i Reberbanen. Selv om elevtallet faldt i de kommende år, vedtog byrådet, at den gamle skole skulle moderniseres og have nye, tidssvarende rammer.

Der ikke var meget plads på grunden i Nikolai Gade, men Viborg Byråd vedtog alligevel på sit møde den 17. marts 1970 - det sidste møde inden kommunesammenlægningen den 1. april 1970 - at udvide den gamle skole med en helt ny fløj i Sct. Nicolaj Gade til en pris af 6,6 millioner kr. Et meget stort beløb fandt både nogle af byrådets medlemmer, og befolkningen i omegnskommunerne, som mente, at den nye kommunes skoleproblemer burde ses som en helhed, for de mindre bysamfund i den nye kommune havde også skoler, der trængte til at moderniseres.

Men den nye fløj blev bygget og stod klar ved skoleårets start i august 1972, og den levede op til tidens pædagogiske krav med sproglaboratorium og grupperum til alle klasseværelser. Dertil kom en stor festsal med lille scene. Det store rum kunne deles op i flere mødelokaler og blev i de kommende år brugt både af skolen og af byens foreninger.

Børnetallet falder, især i midtbyen

I 1986 afholdt kulturudvalget et møde for midtbyens skolenævn om de kommende års skolestruktur, hvor der blev fremlagt et sparekatalog med 32 punkter, som nævn og råd skulle tage stilling til. Det var dels de stigende udgifter og dels ændringen i befolkningsstrukturen med et stærkt faldende børnetal i Viborgs centrum, som gav anledning til spareplanerne og ønsket om en ny skolestruktur.

Allerede året efter i 1987 vedtog byrådet at nedlægge Østre skole og at sammenlægge klasser og at stramme timetalsplanerne. Forældrene og skolenævnet på Østre skole protesterede, og sammen med Viborgs lærer mødte de op foran Rådhuset, da byrådets borgerlige flertal den 7. april 1987 vedtog at nedlægge Østre skole - byens ældste - fra 1989.

Østre skole nedlægges

Ved demonstrationen talte skolenævnsformanden for Østre skole Elsebeth Brandt. Hun sagde blandt andet, at med nedlæggelsen af Østre skole ville den gamle bykerne miste et skattet samlingssted og åndehul.

Skolens elever blev overført til Vestre og Nordre skoler, mens bygningerne blev solgt til Viborg amt, der brugte dem til en specialskole og til VUC - voksen uddannelses center. Viborg amt har vedligeholdt bygninger godt, og den store festsal med scenen i den nye bygning kunne heldigvis stadig lejes til foredrag og andre arrangementer, så den stadig var og er midtbyens "forsamlingshus".

Litteratur:

Østre skole Viborg. En mosaik ved Aage Bonde og Harald Ditzel. Viborg Stiftsbogtrykkeri 1962.

Ejnar Poulsen: Viborg Amts Degne- og Skolehistorie. Forfatterens forlag 1957. Afsnittet Viborg Borgerskole, s. 366-387.

Årsberetninger om Viborg kommunale skolevæsen. Udkom indtil 1985.



Oprettet af: Svend Korup den 2006-08-14
Opdateret af: Svend Korup den 2010-03-09

Skolebørn laver håndarbejde på Østre Skole på Rosenstræde, ca. 1900-1920.



Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer