Viborg historie


Viborg Teater


Første forestilling

12. december 1909 markerede en festforestilling, at Viborg Teaterblev blev åbnet. Under overværelse af bl.a. byrådet, arkitekt Vig-Nielsen, maler Hansen-Reistrup, billedhugger Guldborg og blandt publikum Jeppe Aakjær samt en række af Viborg bys indbyggere opførtes Jul i skovridergården, Holbergs Julestuen, samt en til lejligheden udfærdiget kantate, som bl.a. foregreb truslen fra biograferne mod teaterkunsten:

Men ak, vi har saa slemme Konkurrenter:
Der er jo Kosmo-, - Bio-, ikke sandt?
Og Kino- ikke? - og det andet Tant?
Hvad siger De?
(Koret): Vi siger: Fy!

På trods af denne indledende afstandstagen til de levende billeder blev teatret allerede fem år senere indehaver af en biografbevilling. Man skulle dog frem til 1927 før fotograf Aage Munksgaard skabte den permanente biograf "Kino-Palæet" i teatret. I biografens lejemål stod, at biografen om nødvendigt skulle vige for aktiviteter som teaterforestillinger, koncerter og lignende på teatret. Længe var det faktisk biografens regelmæssige indtægter, der sikrede teatrets overlevelsesmuligheder, eftersom teatrets opførelse faldt sammen med en nedgang i turnevirksomheden blandt de mange omrejsende teatertrupper.

Mange viborgensere har således lært det indre af teaterbygningen at kende ved at gå i biografen. I 1986 lukkede Kinopalæet, og herefter blev teatret igen udelukkende anvendt til dets oprindelige formål.

Teatrets fysiske udformning

Indtil 1942 stod teatret i den skikkelse, hvori det var bygget. Herefter gennemgik det løbende en række fysiske forandringer. Den nordre butik blev inddraget i forhallen og blev omdannet til billetkontor med chokoladekiosk. Teaterforeningens formand Georg Monsted havde været på tur i Mellemeuropa og studere indretning af orkestergrave. Teatrets orkestergrav blev udvidet i 1953, og få år senere fik teatret fjernvarme. I 1984 fik teatret efter flere års arbejde den lille ny scene på første sal.

Ved 75-års jubilæet i 1984 trængte teaterbygningen til en renovering. I forbindelse med den omfattende restaurering blev en lang række effekter fra teatret indsamlet af Lokalhistorisk Arkiv og udstillet på Viborg Stiftsmuseum. I samme anledning udgav forfatter og museumsinspektør Peter Seeberg bogen Viborg Teater, om teater og dramatik i Viborg siden 1584.

Forestillinger og foreninger

I de første mange år blev de tilrejsende ensemblers operetter og skuespil ofte akkompagneret af byens lokale regimentsorkester. Men som nævnt oplevede turnevirksomheden en tilbagegang, og de 70 årlige forestillinger, som teatrets bestyrelse i de første år havde kunnet regne med, styrtdykkede i starten af 1930'erne til lidt over 20 forestillinger om året. Aktieselskabet Viborg Teaters bestyrelses hovedopgave havde fra begyndelsen været at stille teatrets lokaler til rådighed for et fast beløb.

Bestyrelsesmedlemmerne kunne derfor nu uden begejstring se, at Teaterforeningen opstod i 1933. Med en skare af medlemmer bag sig ville foreningen købe forestillinger og sikre lødige teaterudbud. Teatrets bestyrelse frygtede derimod, at teatrets folkelige forestillinger nu ville bliver erstattet af et finkulturelt repertoire. Med tiden kom medlemmer af Teaterforeningen dog med i selve teatrets bestyrelse, og det lykkedes efterhånden at sammensmelte de forskellige interesser.

I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev der på landsplan ændret i teaterstrukturen. Der blev bl.a. indført en abonnementsstøtteordning, og tiltagene betød, at udbuddet af forestillinger atter steg. Det har sikret teatret et bredt og alsidigt program. Repertoiret har strakt sig fra ny dansk og udenlandsk dramatik over Holberg til Mozart-operaer.

Kendte og ukendte skuespillere - store som små - har optrådt på de skrå brædder i Viborg. Udover de professionelle forestillinger med ny og klassisk dramatik har også lokale amatører fået lov til at udfolde sig, og Teaterforeningen og teatrets bestyrelse indrettede bl.a. hertil i 1984 et miniteater på første sal. Viborg Teaterkreds udsprang af Teaterforeningen som en publikumsorganisation. Kredsens formål blev at fremme teaterinteressen i området samt at arrangere forestillinger med og uden abonnement. Også teaterbygningens forhold var på dagsordenen. Dette foregik i tæt samarbejde med Viborg amt og kommune.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Kilder og litteratur

Ved Viborg Teaters Indvielse, Backhausens bogtrykkeri, 1909
Viborg Stifts Folkeblad 14. jan. 1930
Viborg Stifts Folkeblad 14. nov. 1934
Viborg Stifts Folkeblad 27. nov. 1934
Seeberg, Peter, Viborg Teater, Viborg Teaterkreds, 1984, Viborg.
Viborg Stifts Folkeblad 13. dec. 1984
Viborg Nyt 15. dec. 1999



Oprettet af: Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen den 2006-11-16
Opdateret af: dan den 2009-09-29

Viborg Teater. Bygningen, der blev indviet i 1909, er tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen. En storstillet Viborgfest skaffede 12.000 kr. til den kunstneriske udsmykning af bygningen. Billede taget: 1910.


Foyeren i Viborg Teater, 1909-1910.


Tilskuerpladserne i Viborg Teater, ca. 1909-1910.


Kinopalæet i Viborg Teater med plakat for forestillingen Frøken Kirkemus i 1940’erne.


På sigt blev teaterfesten en forløber for Viborg-dagene, som fra 1936 i en årrække var en tilbagevendende begivenhed. De forskellige vogne havde temaer, der repræsenterede de enkelte brancher og fagforeninger, der søgte at rejse penge til teatrets udsmykning. Billede taget: 1909


Arbejdsmænd ved udgravning af grunden til bygningen af teatret, ca. 1907.

Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer