Viborg historie


Foreningsliv - Viborg Amts Skytteforening


Skyttesagen når til Viborg Amt

Den oprindelige drivkraft bag dannelsen af skytteforeninger i Danmark var den nationale vækkelse efter treårskrigen 1848-50 og den tabte krig i 1864. I 1860'erne nåede skyttesagen til Viborg Amt, og de første skytteforeninger blev oprettet i Viborg, Hindsborg og Lysgaard. I Viborg tog købmand Georg Preisler, inspektør Hansen og købmand Thranum initiativ til at danne Viborg Skytteforening i 1863. Efter krigens afslutning i 1864 blev der dannet flere lokale skytteforeninger rundt omkring i Viborg Amt, og i 1869 enedes foreningerne om at oprette Viborg Amts Skytteforening.

Primitive forhold

I årene efter dannelsen steg medlemstilgangen hastigt. I 1880 havde foreningen 10 kredse tilknyttet, men allerede to år efter var man nået op på 21 kredse med 717 skytter. Imidlertid rådede foreningen over små forhold. Det kneb med at skaffe rifler til alle medlemmer, og øvelsesforholdene var generelt primitive. Når der var skydning sad markøren således i dækning bag en vold ved siden af skiven. Når der var afgivet et skud, gik han frem og viste med huen, hvor skuddet havde truffet. Derefter viste han skuddets værdi. Var det en ener, rakte han en arm i vejret, og for en toer rakte han begge armene op. Var værdien tre rakte markøren først begge arme i vejret og dernæst en arm. Begge arme ud til siden angav pletskud, 4 points. Senere gik foreningen over til at bruge en 8-delt skive, og omkring 1910 anvendte man en ringskive.

Skytte- og gymnastikstævner

Det nationale blev efterhånden skubbet i baggrunden til fordel for sporten, og i 1884 afholdt foreningen den første større skytte- og gymnastikfest i Undallslund og Viborg. Foreningens medlemmer mødtes om morgenen kl. 5 på eksercerpladsen i Viborg for i samlet flok at følges til Undallslund, hvor skydningen skulle foregå fra kl. halv syv indtil kl. halv et. Gymnastikken var et fast led ved skyttefesterne, men efterhånden som gymnastikken vandt frem flere steder ønskede gymnasterne at have deres egen forening. Det skete i 1925.

Vanskeligheder i 1880'erne

I 1880'erne var den politiske stemning i Danmark trykket på grund af Højres konseilspræsident J.B.S. Estrup, der kæmpede for at bevare sin politiske magt da partiet Venstre havde et stort flertal i Folketinget. Da regringen udstedte den første provisoriske finanslov, nedlagde den samtidig forbud mod riffelforeningerne for at sikre ro i landet. Mange arrangementer måtte opgives, da det blev forbudt at skyde. Forbuddet blev ophævet igen i 1885, og foreningens aktiviteter kunne fortsætte.

Afbrudt af to verdenskrige

I 1914 måtte foreningens årsfest aflyses, da 1. Verdenskrig brød ud. Samtidig faldt foreningens medlemstal, men efter krigen steg tallene igen. I besættelsens første år, i 1940, måtte skydningerne i Undallslund indstilles, men allerede året efter kom skydningerne påny igang. Skytterne fik tilladelse til at opbevare riflerne til kortdistanceskydning i hjemmene, mens ejendomsrifler med undtagelse af låsene også måtte opbevares hjemme. Ammunition derimod skulle opbevares på politistationen i Viborg og måtte afhentes ved hver skydedag. I 1943 besluttede foreningen at afholde Amtsskydning. Datoen blev fastsat til den 29. august, men da skytterne var på vej til skydebanerne modtog de meddelelse om, at tyskerne havde overtaget hærens våben og depoter. Årsagen var, at den danske regering havde afbrudt al samrbejde med den tyske besættelsesmagt og var trådt tilbage. Amtsskydningen blev afviklet den 29. august, men med en trykket stemning. Man forstod, at det for alvor var forbi med skytteforeningernes ret til trænings- og præmieskydning. Få dage efter udstedte tyskerne da også en forordning der betød, at alle skydevåben skulle afleveres til politiet og senere til det tyske sikkerhedspoliti. Foreningens aktiviteter blev nu helt standset.

På bar bund efter krigen

Efter krigens afslutning i 1945 måtte Viborg Amts Skytteforening som alle andre skytteforeninger landet over begynde på bar bund igen. Man stod som i 1869 uden våben og ammunition, men ved modstandsbevægelsens og hærens hjælp lykkedes det at skaffe så mange rifler, at man i 1946 igen kunne indbyde til Amtsskydning. I årene efter krigen steg medlemstilgangen hastigt.



Oprettet af: Ukendt den 2004-12-09
Opdateret af: mikkel den 2009-01-23

Skytter fra Viborg Amts Skytteforening til byskyttestævne i Horsens i 1918 Billede taget: 1918.

Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer