Viborg historie


Skolegang i Viborg i gamle dage


Kirkens skoler

Viborg var allerede fra den tidlige middelalder en stiftsby med domkirke og biskop. Til domkirken var knyttet en katedralskole, og skolens statutter findes fra 1440. Der blev undervist på latin, og skolen skulle indpode eleverne den kristne tro og oplære de dueligste til tjeneste i den katolske kirke.

I kirkeordinansen, som kongen udstedte i 1539 tre år efter reformationen, blev det bestemt, at der i hver købstad skulle være en latinskole, for skolegang og oplæring i den kristne tro blev opfattet som grundlag for den nye lutherske kirke. Byerne var blevet større, og borgerne var blevet mere selvbevidste. De havde ikke brug for latin, men derimod for færdighed i læsning, skrivning og regning, så derfor opstod der i købstæderne skriveskoler og læseskoler, også kaldet pogeskoler eller danske skoler

De første borgerskoler i Viborg

De første efterretninger om en skole for borgernes børn i Viborg er fra 1646, da borgmester Peder Bang anmodede kancelliet om, at et værelse på hospitalet måtte bruges til dansk skole og børnehus. I 1685 var der i kæmnerregnskabet en udgift på 10 rigsdaler til en skoleholder, der underviste fattige børn vederlagsfrit. I 1704 steg beløbet 20 rigsdaler og i 1711 fordobledes det til 40 rigsdaler, imod at skolemesteren holdt en "hører", d.v.s. en andenlærer.

Jomfru Ane Ostenfeld skænkede i 1718 200 rdl. til en ny altertavle i Søndre Sogns Kirke, men da en altertavle ikke kunne fås for dette beløb, blev det i stedet givet til Søndre sogns skolevæsen, der for pengene købte Viborgs første skolehus beliggende i Sct. Mikkels Gade. Fire år senere købte Gråbrødre sogn også et hus, hvorefter begge byens sogne havde en skole.

Klokkerne ved de to kirker blev ansat som skoleholdere med fribolig på skolen og 20 rigsdaler i årlig løn. Til gengæld skulle de undervise 12 fattige børn gratis, mens de øvrige elever betalte skolepenge - 2 skilling om ugen for undervisning i stavning og læsning og 4 skilling for regning og skrivning.

Bestemmelserne blev fastsat i Viborgs første skoleplan, som blev konfirmeret af Frederik IV i 1721, samme år som kongen også oprettede 240 skoler.

Friskole og borgerskole

I 1814 kom den store anordning om folkeskolen både i købstæderne og på landet. Det betød at undervisningspligten indtrådte ved barnets syvende år og varede til konfirmationen. I Viborg blev reformen udmøntet i en skoleplan, der forenede de to gamle skoler i en ny fælles borgerskole beliggende i St. Sct. Mikkels Gade. Den åbnede i 1816 med 207 elever fordelt på to klasser, der blev undervist af en førstelærer og to andenlærere.

I 1840 blev der oprettet en fattigskole, senere kaldet friskolen, for børn af ubemidlede forældre. Den voksede hurtigt, mens elevtallet i borgerskolen faldt. I 1849 var der 63 elever i borgerskolen, mens der var 224 i friskolen. Betalingen i borgerskolen var 4 rigsdaler for heldagsundervisning og 2 rigsdaler for halvdags. Undervisningen i borgerskolen omfattede foruden de almindelige fag, som man også havde i friskolen, geometri, geografi, naturhistorie og tysk.

De to skoler lå begge i St. Sct. Mikkelsgade adskilt af et lille stræde, der blev nedlagt i 1872, hvorved sammenhængen imellem de to skoler blev tydeligere. Det var de samme lærere, der underviste, mens der var en verden til forskel imellem de to skolers elever, "borgerkaniner" og "friskaller", der jævnligt udkæmpede drabelige kampe mod hinanden.

Den gamle skole sprænger rammerne

Bygningerne var ikke bygget til skoleformål, og elevtallet voksede stadig. I 1882 var der 529 elever fordelt på 18 klasser. Der var 359 i friskolen og 170 i borgerskolen, og kun en tredjedel var piger. Især var der næsten ingen piger i borgerskolen, fordi borgerskabets piger søgte til de private pigeskoler, af hvilke der var flere i Viborg.

Byrådet og skoleudvalget var klar over, at en forandring var nødvendig, hvis Viborgs skolevæsen skulle have plads til alle, og hvis skolen skulle kunne tiltrække ikke alene underklassens, men alle borgeres børn. I 1885 vedtog byrådet derfor at købe en grund imellem Rosenstræde og Sct. Nicolaj Gade og opføre en ny Borger- og Friskole. Hermed begyndte et nyt kapitel i Viborgs skolehistorie, som der fortælles om i historien om Østre skole.

Tekst: Svend Korup

Litteratur

Viborgs historie, bind 1, Viborg kommune 1998.
Viborgs historie, bind 2, Viborg kommune 1999.
Viborg Købstads Historie, bind 2, 1940.
Ejnar Poulsen: Viborg Amts Degne- og Skolehistorie, 1957.



Oprettet af: Svend Korup den 2005-01-03
Opdateret af: Svend den 2012-11-12
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer