Viborg historie


Hedeselskabet i Viborg


Arven efter Dalgas

Enrico Mylius Dalgas indså i midten af 1800-tallet, at der ville være meget at vinde for det fattige landbrug i hedeegnene ved at udvikle de øde egne. På et møde i Århus den 28. marts 1866 stiftede han derfor Det danske Hedeselskab.

En viborgenser var med

Men Dalgas var ikke alene om det. Også jægermester Ferdinand Mourier-Petersen og viborgenseren og justitssekretæren Georg Morville havde en finger med i spillet som bestyrelsesmedlemmer i det nystiftede Hedeselskab. Morville var født i København, og han kom ti år gammel til Viborg, da faderen blev amtsforvalter og forvalter af kolonigårdene på heden. Han blev student fra Viborg Katedralskole, læste jura i København og vendte som jurist tilbage til Viborg og blev her resten af sine dage.

Morville og Margrethelund

Morville var meget tiltrukket af Margrethelund udenfor Viborg, der længe havde været et uberørt egekrat. Han ønskede at se fortidens skove genrejst, og sammen med syv andre viborgensere købte han Margrethelund med det formål at beplante heden. Margrethelund blev den lille opfyldelse af målet, mens hans medvirken til stiftelsen af Hedeselskabet blev den store opfyldelse. Morville var en aktiv forstmand og jæger og nød sine lange gåture i landskabet omkring Viborg, som han frem for nogen havde bidraget til at forvandle fra hede til plantageland.

Hovedkontoret flytter fra Aarhus til Viborg

Langt de fleste bestyrelsesmøder blev holdt i Aarhus, hvor Dalgas sidst i 1860'erne havde bygget sin villa "Montana". Her fik Hedeselskabet sit hovedkontor, og herfra startede Dalgas sine mange rejser til alle dele af Jylland. Kort før Dalgas' død i 1894 flyttede Hedeselskabets hovedkvarter fra villa "Montana" til den gamle jernbanekontorbygning i Aarhus. I 1899 ophørte lejemålet, og Hedeselskabet fik for ti år lokaler i Fredensgade. Forholdene her var dog for trange, og brandfaren var for stor. Da Viborg Klub i 1902 tilbød at afstå sin bygning til Hedeselskabet for en rimelig pris var bestyrelsens formand, kammerherre C. Lüttichau fra Tjele og Morville stemt for at modtage tilbuddet. De ville dog også overveje muligheden for, at Hedeselskabet kunne få en ny bygning. Morville arbejdede til det sidste for, at Viborg skulle blive Hedeselskabets hovedsæde. Han døde selv i 1904, men drømmen blev til virkelighed i 1907, hvor Hedeselskabet flyttede ind i bygningen på Hjultorvet. Morville blev foreviget ved rejsningen af billedhuggeren L. Brandstrups bronzestatue af "gamle Morville" på stensoklen foran Hedeselskabets bygning på Hjultorvet.

Kamp om Hedeselskabet

Flere jyske byer, navnlig Aarhus, Viborg og Herning, havde dog ønsket at huse Hedeselskabet, og når Viborg gik af med sejren skyldtes det hverken byens beliggenhed eller Morvilles historiske indflydelse. Det, der gjorde udslaget var, at Kreditforeningen af jyske Landejendomsbesiddere tilbød deres ejendom på Hjultorvet til en billig pris, da foreningen selv skulle flytte til nye og større bygninger. Bygningen på Hjultorvet var opført i 1868 med Aksel Tholle som arkitekt. Viborg byråd vedtog at skænke 10.000 kr., hertil kom 7600 kr. fra M.P. Bruuns og Hustrus Legat, 776 kr. fra et andet legat samt et resterende beløb fra foreningen "Venner af Det danske Hedeselskab. Det endelige beløb der blev indsamlet løb op i 38.390 kr. Bygningen blev købt for 24.450 kr., hvorefter de resterende indsamlede penge blev brugt på indretning af lokalerne. Den 3. april 1907 kunne Hedeselskabet åbne dørene til dets nye hovedkvarter, og den 30. november 1907 besøgte kong Frederik den 8. Hedeselskabet på Hjultorvet.

En arkitektkonkurrence

I 1952 indbød Hedeselskabet til en offentlig arkitektkonkurrence om en ny administrationsbygning placeret i Hjultorvets nordøstlige hjørne. Der blev indsendt 84 forslag, og førstepræmien gik til Erling Zeuthen Nielsen fra København for en firlænget 3-etages bygning, der tilpassede sig Hjultorvets skrånende terræn samt de omgivende bygninger.

For trange lokaler

I slutningen af 1970'erne blev lokalerne og bygningerne på Hjultorvet for trange, og Hedeselskabet flyttede til nye bygninger i Overlund på den vestvendte bakke ved indfaldsvejen fra Randers. Viborg Stiftsmuseum rykkede herefter ind i Hedeselskabets bygninger på Hjultorvet.

Nye opgaver

Hedeselskabets primære opgave var fortsat at tjene landbrugets og skovbrugets interesser, men med Danmarks omdannelse til et industrisamfund fik Hedeselskabet nye opgaver som spildevandsrensning og landskabspleje. Miljøarbejdet fik en mere fremtrædende plads i Hedeselskabets opgaver, og selskabets know-how på miljø- og skovbrugsområdet blev eksporteret til udlandet.

Et privat foretagende

I 1980'erne ophørte staten med at støtte Hedeselskabet, og Hedeselskabet blev nu en privat virksomhed.



Oprettet af: Ukendt den 2005-05-18
Opdateret af: mikkel den 2009-01-23

Hedeselskabet på Hjultorvet Billede taget: ca. 1907 til ca. 1908


Statue af Morville på Hjultorvet Statuen blev rejst i 1910. Billede taget: 1910.


Hedeselskabet på Klostermarken 12 Luftfoto taget: 1984 til 1985.

Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer