Viborg historie


Arkitekt Søren Vig-Nielsen


Arkitekt Søren Vig-Nielsen, f. 1876 og d. 1964, kom til byen i 1904 som konduktør ved opførelsen af Kreditforeningens bygning ved Sct. Mathias Port. Søren Vig-Nielsen kom til at fremstå som en af de mest originale og toneangivende repræsentanter for 1900-tallets arkitektur på Viborgegnen. Hans arkitektur, der var stærkt præget af historicismen og rummede et væld af referencer til fortidens stilarter, har sat et markant præg på viborgegnens bygninger. Gennem sit næsten 60-årige virke tegnede han hen ved 30 byhuse, heriblandt så karakteristiske bygninger som Generalkommandoen, Viborg Teater, Den Danske Bank, Folkebladets hus, Søndermarksskolen og Viborgs gamle El-Værk. På Viborgegnen stod han blandt andet bag Bruunshåb Gamle Papfabrik, Kjellerup Sygehus, Gudenåcentralen, Holstebro Posthus samt en lang række præstegårde og kirkerestureringer.



Oprettet af: Dan Ersted Møller den 2005-01-07
Opdateret af: Dan Ersted Møller den 2005-01-07


Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer