Viborg historie


Augustinerkorfruer


I Danmark var der alene Augustinerkorfruer i Asmild. Kigger vi på Norden var der måske også et kloster for augustinerkanonesser, som ordnen også kaldtes, i Rein ved Trondheim. At Margrethes kirke i Asmild, nogle steder står der i Viborg i de gamle breve, bliver hjemsted for augustinernonnerne skyldes selvfølgelig den tætte samhørighed mellem Asmild området, hvor bisperne også havde et eget stenhus, og kapitlet ved Domkirken hvor præsteskabet levede som regelbundne Augustinerkorherrer. Lyt blot hvad paven skriver i et beskyttelsesbrev til Viborg Domkirke engang omkring midten af 1100-tallet: "Paven tager på kapitlets bøn Margrethe kirke i Asmild, hvilket kapitlets søstre holde deres gudstjeneste i, i sin beskyttelse, forudsættende, at Augustins regel skal overholdes der". Om nonnerne har båret samme dragt som augustinerkorherrene ved vi ikke, men man forventer næsten at de har båret en eller anden form for hvid klædning, som tegn på renhed og kyskhed.

Den ældste kirke på Asmild har været helt forunderlig med hele tre apsider og to sideskibe, helt forskellig fra den vi kender i dag. Og dog kan man ane sporene i væggene. Nogle har foreslået at der er tale om en domkirke, en sognekirke andre en stormandskirke eller en måske en bispekirke. Der kunne også være tale om at kirken, og teorien er luftig, fra begyndelsen har været tænkt som en klosterkirke, ikke til augustinernonner, men måske til benediktinermunke, som optræder i Danmark allerede i 1000-tallet. I 1167 flytter nonnerne af Augustinsregel ind på Asmild.

Museet undersøgte klosteret i årene fra 1961-70, eller i al fald dele af klosteret, nemlig vest og dele af sydfløjen. Der blev ikke afdækket spor af en indvendige korsgang, men alene rester af fløjene. Klosteret er formodentlig påbegyndt i 1100-tallet, men brænder i midten 1300-tallet, hvilket sorte brandlag i udgravningen fortalte. Meget af tiden for nonnerne på Asmild kloster er gået med bøn, salmesang og afskrift af bøger. En anden yndet beskæftigelse har være syning og brodering af kirkelige tekstiler. I Rødding kirke findes et senmiddelalderligt klæde med helgenfigurer. Vi ved ikke, hvor der er baldyret, men måske i Asmild eller Budolfikloster. Syremedier finder vi mange af ved klosterudgravningerne. Og ind imellem også andre sjove fund. På Asmild fandtes bl.a. et såkaldt gedeforfang. En snoet kobbertråd, der sidder mellem krogen og linen, som geden skarpe tænder ikke kan bide over. Billedet af en lang række af nonnerne med hver deres fiskestang nede ved søen, spændt på hvem der først får bid, dukker op på nethinden. Der er også fund af andre former for tidsfordriv. En terning og en lille fløjte. Ikke ting man forventer i et kloster. Men lidt uregelmæssighed fra klostertugten har abbedissen forhåbentligt set gennem fingrene med.

Af Jesper Hjermind

<u>Litteratur:</u>
Hans Krongaard Kristensen. Middelalderbyen Viborg. 1987 Hans Krongaard Kristensen. Bed og Arbejd. Livet i østjyske klostre. 1997 Viborgs Historie. Bd. 1. Oldtid - 1726. 1998



Oprettet af: Ukendt den 2004-03-16
Opdateret af: Ukendt den 2004-03-16
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer