Viborg historie


Fire generationer på Nytorv i Viborg


Fire generationer på Nytorv i Viborg

Denne udstilling er baseret på Finn Jensens og Erik Overgaard Hansens fortælling om familiens fiskehandel på Nytorv i Viborg i gennem fire generationer.

Fiskehandler Anders Kjær (1865-1920) og hans hustru havde et pensionat i Gravene 22 og begyndte med bod på torvet så langt tilbage som kort efter århundredeskiftet. Der ligger ikke noget nedsættende i at fortælle, at de var bedst kendt under navnet Silde-Kjærs. Det ene år efter det andet stod de til torvs, mand og kone, sommer og vinter, i strålende solskin og i bidende kulde. Den faste kreds af agtværdige viborgensere og geskæftige "madammer", der jog torvet rundt for at se på varerne og spørge om priser, kendte ægteparret Kjær og betragtede de to som en del af det faste tilbehør på torvet.

Foruden at handle på torvet, kørte Kjærs også rundt i byen og solgte fisk fra en lille trækvogn. De havde en fast kundekreds og forhørte sig i kundernes hjem, om der var noget, de ønskede at købe. Kom et parti fisk, som skulle sælges på torvet, gik en trommeslager - politibetjent Nielsen - gennem byen dagen i forvejen og gjorde folk bekendt med begivenheden.

Start udstilling