Viborg historie


Alle veje fører til Viborg


Vikingetiden i Viborg

Vikingetiden i Viborg var en rejse ud i Europa. I en islandsk vejviser for pilgrimme fra 12. århundrede beskrives ruten til Rom: ”Fra Island sejler man til Norge, derpå til Aalborg. "…”fra Aalborg er to dages rejse til Viborg, derpå en uges rejse til Hedeby, hvorfra der er kort til Slesvig..." Viborg var ikke til at komme uden om, hvis man ville lettest ned gennem Jylland i vikingetiden, uanset om man var handelsmand, håndværker eller pilgrim. At der opstod en markeds- eller handelsplads, hvor mange tilkørselsveje stødte til hovedvejen var uundgåeligt. Her stoppede man op for at hvile sig. Men om dette nu også er baggrunden for Viborgs opståen kan ikke siges. Der er nemlig ikke gjort fund fra århundrederne før vikingetiden, som kunne tyde på, at der her havde ligget en af de tidlige centralpladser, hvor økonomiske, politiske, retslige og religiøse funktioner samledes. De meget få fund fra 800 og 900-tallet giver intet fingerpeg om byens karakter i vikingetiden - først med bebyggelsen ved Søndersø fra begyndelsen af 1000-tallet synliggøres handel og håndværk. Viborg betyder formentlig den hellige plads på bakken, og det er vel at mærke ikke Domkirken der hentydes til, men et hedensk helligsted. Det må derfor antages, at Viborg fik sit navn i Vikingetiden eller endnu før. Viborg nævnes også i en af de islandske sagaer. I den islandske Gisle Suursøns saga berettes bl.a. om tre islandske købmænds rejse i 960-961: "Nu sejler de sydpå til Danmark og kommer til købstaden Viborg, hvor de opholder sig om vinteren hos en mand ved navn Sigrhad". Selv om Viborg lå langt fra Jyllands vigtigste lokaliteter, som Jelling, Ribe og Hedeby, har den ikke været en lille flække i ødemarken.

Start udstilling
Landsknægt figur fra
Landsknægt figur fra middelalderudstillingen på Viborg Stiftsmuseum.