Viborg historie

Tema: En dag i jernalderen



Udarbejdet af
Hvolris Jernaldercenter

Anbefalet klassetrin

Fra 4. klasse -

Beskrivelse

Skoletjenestetilbud: "En dag i jernalderen"

En enkelt dag i jernalderen består af 4-5 timers aktiviteter, hvor børnene oplever, hvordan livet formede sig i stor afhængighed af naturens betingelser for 2000 år siden. Børnene iklædes jernalderdragter, og resten af dagen foregår i jernalderlandsbyen.

Ud over jernaldermad kan der vælges mellem følgende aktiviteter: rundvisning og gamle lege, smedning, bueskydning, træarbejde, keramik, uld, pilefletning, leg & legetøj, skind og rollespil.

Skoletjenesten er gratis for folkeskoleelever i Viborg Kommune og gælder alle hverdage i perioden april til oktober undtagen i skolerne sommerferie.

Et døgn i jernalderen

I forbindelse med et skoletjenesteophold for folkeskoleelever i Viborg kommune er der mulighed for at udvide opholdet til et døgn, hvor eleverne tilbereder deres egen aftensmad og overnatter i jernalderhusene. Med overnatning, aftensmad og morgenmad koster det 95 kr. pr. deltager.

Vintertilbud: "Arkæologi-dag" Tilbud fra 4. klasse og opefter. Starter med rundvisning i det arkæologiske område. Med udgangspunkt i den faste udstilling arbejder vi enten med: modlebyggeri af jernalderhuse, keramik eller jernaldertekstil. Skoler uden for Viborg og friskoler kan også opleve "En dag i Jernalderen". Ring på tlf. 87 87 32 45 eller mail til: hvolris@viborg.dk Prisen er 1900 kr. for max. 25 elever.

Lejrskoleophold:

Året igennem - skoleferien undtaget - er Hvolris et helt unik sted for lejrskoleophold. Her oplever børnene for alvor, hvordan det er at leve for 2000 år siden, hvor der er brug for, at alle samarbejder for at livet kan opretholdes. Børnene og lærere/forældre overnatter i jernalderhusene.

Undervisningen tilrettes individuelt efter ønsker og børnenes alder. Samtidig er det muligt at kombinere opholdet med besøg uden for landsbyen. Spørg os om mulighederne.

Kontakt os på tlf.: 87 87 32 45 eller mail til: hvolris@viborg.dk Prisen for jernaldermad, ophold, materiale og overnatning er 150 kr. pr. deltager + instruktører: 350 kr. pr. time pr. instruktør (weekends og aftener: 500 kr. pr. time).

Link

Hvolris Jernaldercenter

Vejledning

Link

Hvolris Jernaldercenter
Information til lærer

Materiale og opgaver til En dag i jernalderen


En dag i jernalderen

Læs mere