Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

9. APRIL I VIBORG

7.-9. klasse Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Også i Viborg mærkede man besættelsen.

Gå til næste Tilbage til oversigt
Opgaver

BESÆTTELSEN

Til det danske Folk!

Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold dertil kundgøres følgende:

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.
København, den 9. April 1940.
Christian R.
Th. Stauning

Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle I By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger.

Gud bevare Dem alle, Gud bevare Danmark!
Amalienborg, den 9. April 1940
Christian R.

Udgivet i: Viborg Stifts Folkeblad, 09.04.1940

ERINDRINGER OM 9. APRIL 1940

Helmuth Spanggård Munch : 9. april 1940 - oplevet med en skoledrengs øjne.

Helmuth Spangård Munch blev født i Viborg i 1926. Den 9. april 1940 var han 13 år.

Han fortæller:

Jeg blev som tusinder andre vækket ved 6-tiden om morgenen af en kraftig motorstøj fra overflyvende flyvemaskiner. Solen skinnede klart fra en omtrent skyfri himmel. Jeg løb ind i mine forældres soveværelse, hvor min far også var vågen og allerede kiggede intenst ud ad vinduet efter de larmende maskiner. Han måtte åbenbart allerede have set de tyske nationalitetsmærker på flyene, ikke et hagekors, men et sort kors kantet med hvidt, for han kunne straks fortælle mig, at det var tyskerne, som fløj over os. Han kunne også fortælle, at tyskerne sikkert var på vej til Norge, hvor englænderne i dagene før havde lagt miner ud i de norske farvande, så nu var både tyskerne og englænderne ved at krænke Danmarks og Norges neutralitet. En skandale! Sagde han. Vi havde ingen radio i mit hjem, så endnu havde vi ingen oplysninger om, hvad der virkelig var sket.

Men flyvningen blev ved, og ikke blot fra syd mod nord, så jeg kom hurtigt i tøjet for at skaffe mig orientering hos andre mennesker i vort nabolag på Middagshøjvej. Flere af disse var kommet i tøjet og befandt sig udendørs for at iagttage flyvningen. Men ingen vidste endnu noget om, hvad der var sket, for radioen var tavs. Nogle hævdede hårdnakket, at det var en dansk øvelse, og at flyene landede henholdsvis ude ved Møgelkjær eller ovre på Klostermarken. Man kunne jo selv se, at de gik ned bag ved husene! Andre sagde, at det var tyskere. De blev nærmest til grin, for så ville man have skudt efter dem oppe fra kasernen, hævdede nogle. Og hvis det var tyskere, så ville man mobilisere, og da hverken kirkeklokkerne ringede, eller der blev sagt noget i radioen osv., så kunne der ikke være tale om krig i Danmark, sagde de mest hårdnakkede.

Jeg kørte ned i byen for at se efter Folkebladets opslagstavler, om de skulle bringe nogle oplysninger, inden jeg skulle være i skole kl. 8. Og, tror jeg nok, opslagene fortalte, hvad der var sket i de tidlige morgentimer. Tyskernes overskridelse af den danske grænse samt tysk landgang i København og i en del fynske og sjællandske havne. Og endelig stod der, at Danmark havde kapituleret. Ja, ikke med dette ord, men noget om, at kampene var indstillet. Nu vidste jeg endelig, hvad der var hændt, og hvorfor de tyske flyvere overfløj Danmark. Danmark havde overgivet sig og opgivet kampen mod overgangen.

I skolen stod såvel lærere som børn og diskuterede i klynger, medens man stadig var optaget af de lavtgående flyvere. Pludselig kom en af de lavtgående to-motorers bombemaskiner lige hen over skolegården, og ud af maskinen kom der noget, der tilsyneladende lignede pakker, men som i næste sekund gik i stykker. Det var flyveblade, grønne, med den senere så kendte tekst, de såkaldte 'Oprop'. Børnene løb ud af skolegården for at få fat i de grønne sedler.

Troppernes ankomst

Lidt før middag nåede rygtet skolen, at tyskerne ville marchere ind i Viborg omkring kl. 14. Men allerede kl. ca. 12.30 ankom de første tyskere til Viborg. Tyske feltgendarmer, militærpoliti, dirigerede trafikken af militærkøretøjer, kampvogne, lastvogne, motorcykler osv. Jeg betragtede synet af disse fremmede soldater som noget interessant og spændende, jeg var jo kun 13 år. Jeg tror heller ikke alvoren i disse begivenheder var gået op for mange voksne. Jeg var i hvert fald vidne til mange menneskers tankeløse vinken til de tyske soldater, og jeg oplevede også enkelte tilfælde, hvor nogle tilskuere løftede armen til 'Heil Hitler' hilsen.

I løbet af dagen var byens gader og torve blevet pakket med tyske militærkøretøjer, og den tyske indmarch fortsatte stadig. Viborgs midte var faktisk ufremkommelig for trafik. Gaderne myldrede med mennesker, nysgerrige og alvorlige mellem hinanden. Og diskuterende klynger så man overalt, særlig de steder hvor man samtidig kunne iagttage de tyske soldaters laden og gøren.

Radioforhandler Vissings 'radiobil', en personvogn med en kæmpehøjttaler på taget og med Vissing selv ved mikrofonen inde i bilen, kørte rundt i samtlige gader og kvarterer og bekendtgjorde på politiets vegne, at der var beordret mørkelægning fra samme dags aften. Plakater med samme ordlyd blev klistret op på iøjnefaldende steder.

Om aftenen den 9. april havde mørkelægningen premiere. De, der ikke havde været så heldige at få fat i mørkelægningspapir, dvs. i lystæt papir til at sætte for vinduerne, måtte klare sig med tæpper, eller helt lade være med at tænde lyset. Gadelygterne var slukkede.

Artikel udgivet i: Uddrag af "Besættelsen 9. april 1940", Fonden Besættelsestidens Viborg, 1990, s. 9-23

OPROP!

Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!
Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere i fjor i September erklæret Tyskland Krigen.

Deres Hensigt var og bliver, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem.

Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitæt og deres territoriale Farvand.

Underskrevet
Den tyske Kommandant Kaupisch.

Uddrag fra Flyveblad sendt ud af de tyske besættelsestropper den 9. april 1940 i forsøget på at skabe et fjendebillede af de allierede.

ERINDRINGER FRA 9. APRIL 1940

Den 9. April for seks Aar siden...Nogle Viborgensere om deres Indtryk fra den ulykkeligste og mest skæbnesvangre Dag i Danmarks Historie.

I Dag for seks Aar siden skete det, man havde frygtet siden den anden Verdenskrigs Udbrud den 1. September 1939, men som det danske Folk inderligt havde haabet at kunne undgaa: Danmark blev inddraget i Stormagtskonflikten og besat af tyske Tropper.

Husker De den 9. April? Vi har spurgt nogle Viborgensere om, hvad de husker fra den Dag.

En uhyggelig Dag.
Købmand Visti Bech: Jeg var ikke lige med det samme klar over, hvad der var sket. Min Kone hørte Motorbrummen og sluttede som saa, at det var Fiskebilerne, der kørte oftere end ellers. Da jeg gik ned til Forretningen tidligt om Morgenen, saa jeg naturligvis Opraabene, og Folk snakkede om, at Tyskerne havde besat Danmark. Jeg saa en flot tysk Personbil, der kom kørende henad Sct. Mathiasgade med en Ladning elegante tyske Officerer. Det ligesom gav én et Indtryk af, at nu saa det galt ud for Danmarks Folk. 9. April var en uhyggelig Dag. Ordren om Mørklægning samme Dag gav os en lille Forsmag paa, hvad vi havde i Vente.

Bare et Gevær!
Farvehandler Anders Petersen fortæller: Jeg blev vækket, da Flyvemaskinerne dundrede ind over Viborg. Jeg sprang ned i Byen, læste Opraabene, der var blevet kastet ned, og forstod, hvad der var sket. Min første Tanke var saa hurtigt som muligt at faa fat i et Gevær. Jeg var allerede paa Vej mod Kasernen, men opgav det. Hele denne forbistrede dystre Stemning tog Modet fra mig. Der var heldigvis ikke ret mange Viborgensere, der ulejligede sig ud for at overvære Indtoget, men nogle var der naturligvis, og enkelte strakte sig endda saa vidt som til at beværte Tyskerne. Man blev bitter i Sindet ved Synet af disse Menneskers Handlemaade, en Bitterhed, der faktisk ikke rigtigt har fortaget sig endnu.

De kunde ikke sove.
Politiassistent Ansgaard fortæller: Hele Politistyrken blev straks efter, at Besættelsesbudskabet var almindelig kendt, indkaldt til at give Møde. Sammen med Politimesteren inspicerede jeg Viborg i Bil, og der blev udsendt Patrouiller for at bistaa Befolkningen ved eventuelle Episoder. Kl. 1 blev det meddelt i Radioen, at Mørklægningen skulde sættes i Kraft fra Mørkets Frembrud, hvorefter vi maatte ud med Højttalervogn for at instruere Folk herom. For at undgaa Spektakler og Demonstrationer blev al Musik, Optræden og Dans forbudt fra samme Dags Aften. Vi havde om Morgenen en Masse Opringninger fra Mennesker, der var gale over Motorstøjen. En Dame ringede til mig og klagede over, at hun ikke kunde sove i al den Spektakel, men da jeg gjorde hende opmærksom paa, at Tyskerne havde besat Landet, udstødte hun et Skrig og smækkede Røret paa.

Skuffede Soldater.
Stabslæge Tarp fortæller: Jeg blev vækket ved Femtiden om Morgenen sammen med de øvrige Officerer, og vi var med det samme klar over, at noget var galt. Jeg kørte op paa Kasernen, mens Flyvemaskinerne dundrede hen over Viborg. Vi fik Ordre om, at Fjendtlighederne skulde indstilles. Soldaterne havde den allerstørste Lyst til at fyre løs mod Hitlers sorte Fugle, og det kneb at holde Styr paa de Unge Mennesker. Det var dem en Skuffelse, at de ikke fik Lov til at slaas for deres Land.

Udgivet i: Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, 09.04.1946



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-02
Opdateret af: Ukendt den 2004-12-16








Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer