Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

MODSTANDSBEVÆGELSEN I VIBORG

7.-9. klasse Under besættelsen var der flere mennesker, der valgte at modarbejde den tyske besættelsesmagt. Modstandskampen kunne foregå på flere måder, og nogle satte livet på spil for Danmarks frihed.

Gå til næste Tilbage til oversigt

MODSTANDSBEVÆGELSEN UNDER BESÆTTELSEN

ADVARSEL

For ikke yderligere at skade Modstandsbevægelsen maa vi paa det kraftigste henstille at Befolkningen ikke omtaler hvad den har hørt eller set af eventuelle Frihedskæmperes Arbejde.

Mange af vore Kammerater er arresteret netop paa Grund af Folkesnak, der før eller senere naar Gestapos Øre. Slig Snak kan ikke længere tolereres, fortsætter det ser vi os nødsaget til at statuere nogle eksempler for evt. paa den Maade at bremse Løsmundetheden. Derfor også i Deres egen Interesse: HOLD MUND med alt hvad der kan skade vor Kamp for Danmarks Frihed.

GIV VIDERE

MODSTANDSBEVÆGELSEN - VEJLEDNING I ILLEGALT ARBEJDE

1. Hold Mund! Dette er den vigtigste af alle Regler. Faren for Opdagelse er langt den største for den, der ikke tier stille. Fjendens mest effektive Vaaben i Kampen mod os er Stikkeren, der - Mand eller Kvinde - under Venskabs Maske vil med i Arbejdet - for at melde os. De har gjort ubodelig Skade, fordi nogle i naiv Tillid har fortalt alt, hvad de vidste ikke blot om eget Arbejde, men om andres.

2. Spørg ikke!Vi Danske er af Natur nysgerrige; det er der ikke Raad til nu. Gør dit Arbejde uden at spørge om andres eller, hvad det skal bruges til. Jo mindre du ved, des stærkere staar du, navnlig om du bliver taget. Ingen ved i forvejen, hvor godt han kan modstaa Fjendens Afhøringer og anden Behandling; vid derfor saa lidt som muligt!

3. Gør dit Arbejde uden Kritik eller Misundelse! Alt Arbejde er principielt lige godt, fint og nødvendigt. At køre paa Budcykel er lige saa nødvendigt som at tænde Bomber, at rulle paa en Duplikator som at skrive Bladet, at være Kurér som at lave Sprængstof eller huse "underjordiske".

4. Gør dit Arbejde med Nidkærhed og Stolthed, men brug stadig Forstand og Omtanke! Pral aldrig med dine Resultater; gør dig aldrig "Interessant", særlig ikke overfor Kvinder. Vær i enhver Situation klar over, hvorledes du vil forholde dig, hvis man prøver paa at tage dig.

5. Læg Mærke til, om du skygges!Kør (paa Cykle) ad Omveje; benyt dit Lokalkendskab. Vær den sidste, der staar paa Sporvogne og S-Tog; tag Omstigning og benyt den; spring af Toget i sidste Øjeblik, før det kører for at ryste vedkommende af dig. Søg ind i Mængden i Trafiktimerne; gaa i Stormagasiner med flere Udgange.

6. Skaf dig falske Legitimationspapirer (helst paa eksisterende Personer og med samme Numre, Datoer o.l. som disses). Men fjern samtidig ethvert ægte Navn fra Lommer og Tøj samt Bopæl. Søg at ændre Udseende (Skæg) uden at komme til at virke paafaldende.

7. Lyv overalt, hvor det er nødvendigt, derunder naar Bekendte udfritter. Har man Skrupler ved at benytte Fjendens fornemste Vaaben, egner man sig ikke til Arbejdet!

8. Forbered en eventuel Husundersøgelse hos dig! Hav ingen gode Fotos af dig liggende, ej heller kompromitterende Papirer; derimod mange uskadelige, som Fjenden da kan spilde sin Tid paa at studere. Det er endnu tilladt at have illegale Bøger og Blade hos sig; har man mange Eksemplarer af et enkelt Nummer, har man modtaget dem anonymt mod sit Ønske og uden Hensigt at omdele dem.

9. Hav altid et Sted at tage hen idlertidig.

10. Bliver du taget, skal du ikke tilstaa mere, end der er fuldt Bevis for. Aftal i Forvejen de nødvendige Forklaringer med Medarbejderne. Læg Hovedskylden paa opdigtede Personer; men husk dine Forklaringer. Lad dig ikke bluffe af de fantastiske Gestapo-Løgne; Gestapo kan ikke udføre Detektivarbejde heri Landet, men arbejder paa at faa Tilstaaelser ved Hjælp af alle Midler, derunder Falsk; dets Maal er "Resultater". Derfor har koldblodig Frækhed og Fasthed Mulighed for Resultat!

MODSTANDSMANDEN CHRISTIAN ULRIK HANSEN

Modstandsmanden Christian U. Hansen blev henrettet i København den 23. juni 1944, 23. år gammel.

Chri. U. Hansens sidste timer. Student fra Viborg Katedralskole henrettet for 50 år siden i dag.

"Det bliver mit sidste brev til jer. Om tre timer vil jeg ikke mere være til. Jeg ville gerne have sagt farvel til jer inden, men det lader sig åbenbart ikke gøre". Den 23-årige frihedskæmper og student fra Viborg Katedralskole Christian Ulrik Hansen blev henrettet tidligt om morgenen den 23. juni 1944.

Christian Andersen, som har interesseret sig indgående for Christian U. og hans korte livsbane husker henrettelsen af Christian U. sådan: Jeg husker endnu, hvilket indtryk det gjorde på os unge. Krigens gru og meningsløshed var nu kommet helt ind på livet af os. Særligt blandt unge var Christian et kendt navn i byen. Det var enere som Christian U., der skabte den danske modstandskamp og bar byrden. Det kostede.

Digt i Folkebladet
Besættelsesåret 1940 fik stor betydning for Christian Ulrik. Samme år blev et digt offentliggjort i Viborg Stifts Folkeblad, som gjorde et stort indtryk på ham, og han tog det til sig som sit eget, fortæller en kammerat fra skoletiden. Digtet er skrevet af Nis Petersen og hedder "Seeren". Med sin stærke morale om, at det tøvende er nu forbi, blev Chri. U.'s lyst til at sætte sig op imod tyskerne vækket.

Brevene
Chr. U. var med til den første våbennedkastning i Danmark. Den fandt sted over Trend i 1942. Senere oprettede han grupper i Farsø og Ranum og i 1943 blev han leder af en sabotagegruppe i København. I februar 1944 blev han genkendt af Gestapo og taget til fange. At han nød grænseløs tillid blandt andre modstandsfolk viser det faktum, at ingen gik under jorden, da han blev fanget. Man forventede, at han kunne holde tæt trods tortur, og det gjorde han. Faktisk lykkedes det ham at bruge torturen positivt. Under et forhør kunne han forstå på Gestapos spørgsmål, at de havde en anden modstandsmand i kikkerten. Efterfølgende lykkedes det ham at få smuglet et brev ud, som var en advarsel til den pågældende modstandsmand, der senere flygtede til England. I de næste måneder frem til henrettelsen lykkedes det Chr. U. at få smuglet en række breve ud fra arresten i Aalborg og senere fra Vestre Fængsel i København. Af brevene fremgik, at Chr. U. havde et afklaret forhold til dødsdommen. I sit sidste brev til vennerne skrev han om døden: Når man som jeg er ung og elsker livet, er det tungt at sige farvel. Tungt at sige farvel til den pige, man holder af, de kære derhjemme og vennerne. Det er tungt men langtfra meningsløst. For at et folk skal leve, må nødvendigvis nogen kunne dø.

Udgivet i: Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad 23.06.1994

CHRISTIAN U. HANEN - MODSTANDSMAND UNDER BESÆTTELSEN

Himmerlands Søn. En skildring af Chr. U. Hansens Liv.

Af Alfred Saabye

I november 1943 kom Christian i forbindelse med folk i Aars. Der blev dannet en gruppe. Christian havde en radiosender stillet op i en have inde i byen. Omtrent på samme tid dannede han grupper i Farsø og Ranum. Gruppen i Farsø bestod af 3 spejderkammerater og 5 barndomskammerater. De fleste af dem havde været soldater. Forbindelsen mellem de tre grupper blev etableret. Føreren var en mand i Aars. Han kendte dog ikke gruppernes enkelte medlemmer (undtagen i Aars), men vidste - i hvert fald - et telefonnummer i Farsø.

Naar Christian mødtes med kammeraterne fra Vennerup og Farsø, blev der diskuteret Politik - om Norge - Kaj Munk. De var vel ikke altid enige. Men de havde kun en mening om tyskerne: de skulde ud af landet. Danmark måtte stå stærkt, når befrielsens time var inde. Danske mænd måtte selv med våben i hånd være med til at vinde friheden tilbage.

De var alle stærkt optaget af det foretagende, de havde for. Planer blev lagt og forkastet. Først måtte der findes en plads, der var egnet til våbenmodtagelse. De fandt den i Strandby Sogn - et Stykke Vest for Kommuneskoven, hvor en bivej fører til Strandby. Der var Spænding de to Gange, de var ude paa Pladsen. De havde Signallygter med og kendte Morsealfabetet. Den første Gang de var ude, var Vejret stormfuldt. Vinden hvinede i Trætoppene, hvis Grene klaskede sammen. Rolige stod de og ventede - ventede - Time efter Time. Men der kom ingen Engelsk Flyvemaskine. De maatte skuffede ase tilbage i Nattens Mulm og Mørke. De haabede dog paa bedre Lykke næste Gang.

Naar den danske Radio fra London om Aftenen begyndte sin Udsendelse, sad de og lyttede. Speakeren skulde nemlig slutte af med et bestemt Tegn, der var Signal til Grupperne om at mødes paa Nedkastningspladserne. Senere blev dette Tegn erstattet med Navne. Atter fik de den rigtige Melding og var parate. De stod igen ude paa Pladsen. Endelig - endelig en Summen af Motorstøj hørtes - tydeligere og tydeligere. Nu kunde de skimte Flyvemaskinen. Den fløj langsomt og lavt - kom nærmere og nærmere. Hvor var den stor, som den der kom sejlende lige over Hovederne paa dem. De, der havde Lygterne, blinkede. - De ventede aandeløse, - nu maatte der ske noget; men nej - intet skete - intet. Flyvemaskinen slog et slag ud over Limfjorden - vendte, og kom anden Gang. Men heller ikke da skete noget. Hvordan kunde det dog være? Mismodige i høj Grad maatte de atter vende hjem med uforrettet Sag. Løsningen paa Gaaden fik de senere. Flyverpiloten var nemlig en ung Englænder, der aldrig før havde nedkastet Vaaben.

De tre Grupper: Aars, Farsø og Ranum, var altsaa ikke lige heldige med at modtage Vaaben. Gruppen i Aars modtog én Gang paa Blære Hede. Christian sørgede for, at Vaabnene kunde afsendes til Aalborg.

Tidligt på Formiddagen den 29. Februar var Christian i Aalborg. Han aftalte gennem Telefonen med sin Barndomskammerat, at de skulde mødes paa Budolfi Plads kl. 1½.

Christian besøgte i Mellemtiden en Kusine, hos hvem han spiste til Middag. Hun serverede - ved et mærkeligt Træf - den Dag hans Livretter.

Til den aftalte Tid mødtes de to Kammerater. Da Christian skulde møde en Mand ved Banegaarden gik de gennem Boulevarden. Christian var iført en Soldaterkappe og havde Astrakanshue paa. Den dækkede helt hans røde Haar. Kammeraten trak en Cykle. De talte ivrigt sammen - særligt om Aarsgruppen, der var blevet revet op af Gestapo. Dog mente Christian ikke, at denne Tildragelse vilde faa nogen Indvirkning paa Farsøgruppen, da Mændene i Aars ikke kendte nogen Navne. De var nu naaet hen til Banegaardspladsen, hvor de satte sig paa en Bænk. Umiddelbart efter kom en kraftig Mand gaaende. Han haltede lidt og var fulgt af en lille Hund. Det var Skibskaptajn Gjesing - den Mand, som Christian skulde træffe. Kammeraten tog Afsked og vilde komme igen om en halv Time. Han vilde op i Byen og se efter en ung Mand (én fra Farsøgruppen, der havde ringet til ham), som han skulde møde. Han traf ham ikke og tog hjem for at blive barberet, inden han igen cyklede ud til Banegaarden. Dette blev hans Redning.

Fra Gestapohovedkvarterets Vinduer i Højskolehotellet holdt man Øje med Færdselen paa Gaden. Én af de danske Fanger havde genkendt Christian, da han kom gaaende forbi sammen med sin Kammerat. Fra dette Øjeblik blev han skygget. Der blev straks sendt en Mand ned paa Gaden. I en passende Afstand havde han stadig Christian for Øje. Han saa ham sidde paa Bænken, og han saa Gjesing komme. Kort tid efter kom en Udrykningsvogn susende. Den stoppede op foran Bænken. Flere Mænd sprang ud med Revolvere i Hænderne. Det nyttede ikke at protestere.

En af Christians Kammerater fortæller: Christian og Gjesing blev kørt til Højskolehotellet, hvor de blev ført op paa 1. Sal. Her kom de straks i Forhør. Under dette var Christian kommet til at staa i Nærheden af et Vindue, der vendte ud mod Gaden. Hurtigt lagde han en Plan. Som et lyn rev han sig løs fra de to Gestapomænd, som vogtede ham. Under den korte, voldsomme Kamp maatte han overlade dem sin Frakke og Jakke. Han satte nu i et vældigt Spring ud af Vinduet og ned paa Gaden. Gestapomændene rasede, og én af dem skreg gennem det aabne Vindue: Stop Tyven - stop Tyven! Samtidig sprang flere ned paa Gaden og skød. Christian løb et Stykke henad, men blev standset af en Mand; han rev sig løs, løb videre og skulde lige til at forsvinde om et Gadehjørne, da en Kugle ramte ham i det ene Ben. Han sank sammen paa Fortovet, og Gestapomændene var over ham. Christian blev ført tilbage til Gestapos Hovedkvarter.

Efter at to Befrielsesforsøg i Aalborg var mislykket, blev Christian overført til Vestre Fængsel.

Den 18. Juni 1944 rullede nogle Biler fra Vestre Fængsel til Dagmarhus. Ved Ankomsten til Dagmarhus Kl. 8 blev Fangerne ført op paa 2. Sal og ind i et stort Lokale, hvor de i den ene Ende hver fik anvist en Stol. 12 Soldater holdt Vagt. 3 tyske Soldater kom ind. De hilste med fremrakt Haand: 'Heil Hitler!' De satte sig i den modsatte Ende af Lokalet. Anklager, Forsvarer, Protokolfører samt en Tolk var ogsaa til Stede.

Denne Formiddag gik med at konstatere Fangernes Navne, Fødselsdag, -Aar, Familieforhold m.m. Dommerne vilde være klar over, at det var de rigtige, der skulde dømmes. Om Middagen fik Fangerne noget at spise. De blev derefter ført ind i et Rum ved Siden af Domslokalet. Her fik de hver en Stol og sad ved en Væg med Ansigtet mod Muren. De kom ind i Krigsretten én for én og blev afhørt. Christian Ulrik Hansen var den første Mand, der kom ind. Alle Rapporter blev gennemgaaet.

Overdommeren rejste sig og læste Dommen op. Student Christian Ulrik Hansen blev dømt til Døden.

De dødsdømte sagde Farvel til deres Kammerater. Da Christian sagde Farvel til de tre fra Farsø, udtalte han: Hils nu alle Kammerater derhjemme og sig til, at de maa holde et pænt Gravøl over os. Saa skiltes Fangerne. 8 Mand førtes til Dødscellen.

Den 23/6 1944 blev Christian sammen med de øvrige dødsdømte ført ud til Ryvangen. En Eksekutionskolonne stod parat. Kommandoraabene lød, - Skuddene knaldede, og Christian Ulrik Hansen, én af Danmarks ædleste og bedste Sønner, døde for tyske Kugler.

Udgivet i: Alfred Saabye, "Himmerlands Søn. En skildring af Chr. U. Hansens Liv.", Løgstør Bogtrykkeri, 1946

ILLEGALT BLAD FRA BESÆTTELSEN

OPRAAB FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD:

I det mørkelagte Danmark er der tre forskellige Forhold, som i Øjeblikket er unddraget Offentlighedens Kontrol. For det første den underjordiske Frihedskamp mod den tyske Besættelsesmagt, for det andet denne Besættelsesmagts notoriske Samarbejde med danske Forbrydere, saavel Tyve som Mordere, og endeligt for det tredje almindelige danske Forbrydelser, der er ganske "upolitiske" og desværre er taget til i et uhyggeligt Omfang, efter at vi har mistet vort Politi.

Men til Trods for Mørkelægningen i Presse og Radio er det danske Folk udmærket i Stand til at sondre mellem disse Ting. Tilliden til Frihedsbevægelsen er saa stor, at ingen tænker paa at sammenblande dem med Forbrydernes Tyverier og Mord, hvor mange Løgne herom Tyskerne end tvangsindlægger i vor Presse.

Frihedsbevægelsen og den øvrige Del af de danske Folk er ganske enige om, at naar man skal bekæmpe nazistiske Tyve og Mordere, da maa man i alle Ting forvalte vor Retsarv.

Uddrag af bladet Frit Danmarks indhold.



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-02
Opdateret af: dan den 2009-08-06

Kommentarer

Christian Ulrich Hansen's afskedsbrev til familien

Anders Moe, København


Til rette vedkommende
jeg har netop ryddet op i min fars gamle arkiver og fundet noget der ligner (måske det er en kopi, men papir mv er i hvert tilfælde meget gammelt) det oprindelige brev. Han er fra 1920 og var bl.a. spejder.
Noget der har jeres interesse? Eller er i besiddelse af en original?

Venlig hilsen
Anders Moe









Christian. U. Hansen



Kommentarer
Vil du skrive en kommentar?
Skriv selv kommentarer