Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

MODSTANDSBEVÆGELSEN I VIBORG - SABOTAGE

7.-9. klasse Det centrale arbejde i modstandsbevægelsen var sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsbevægelsen ville forhindre tyskernes etablering i Viborg.

Gå til næste Tilbage til oversigt
Opgaver

TOGSABOTAGE

Tog afsporet mellem Viborg og Rindsholm. Til venstre ses to tyske politifolk. Manden i midten med mappe i hånden er en tysk jernbanemand. De andre er danske jernbanearbejdere og enkelte nysgerrige.

TOGSABOTAGE UNDER BESÆTTELSEN

Lokomotivet blev ødelagt ved et flyangreb og derefter slæbt til Viborg for at blive reparareret.

MODSTANDSFOLK UNDER BESÆTTELSEN FORTÆLLER

Sabotører for både spænding og frihed.

Verner Jørgensen og Per Blicher var med i den største Viborg-aktion under krigen - sprængningen af jernbane-drejeskiven.

1944. En november-nat i Viborg. Pludselig oplyses store dele af byen i et glimt, og samtidig lyder der et kæmpe-brag, som sprænger adskillige ruder.

Sprængningen ødelægger den såkaldte drejeskive ved remisen på Viborg Banegård og afskærer dermed et stykke tid tyskerne fra at bruge en håndfuld lokomotiver, der står i remisen.

Tænkte ikke over faren

Viborgenserne Verner Jørgensen og Per Blicher var med til at sprænge drejeskiven. Den største sabotage-aktion i Viborg under besættelsen.

Sammen med de øvrige knap 20 sabotører stod de også bag masser af andre aktioner. Gang på gang ødelagde de togskinnerne på lokale banestrækninger. De sprængte røgerier i luften. Og de tog imod og fordelte tonsvis af nedkastede våben og sprængstof på de øde modtage-steder rundt om i oplandet.

Arbejdet foregik om natten. Det var ofte hårdt og koldt. Og frem for alt farligt. Blev de arresteret risikerede de dødsstraf. Hvad fik dem til at sætte livet på spil? Vi tænkte ikke særligt meget over, hvad der kunne ske. For mit vedkommende var spændingen én af grundene til, at jeg var med, siger Verner Jørgensen. Og selvfølgelig fordi vi ville af med de forbandede tyskere, supplerer Per Blicher.

Tilfældigt med

Dengang i 1940'erne var de fælles om tyskerhadet, og de delte brændende ønsket om, at danskerne igen skulle blive frie. Begge kom med i modstandsbevægelsen nærmest ved en tilfældighed. Verner Jørgensen "kendte nogen, der kendte nogen, der var med" . Som den to år yngre Per Blicher begyndte han at arbejde illegalt i 1943.

Undgik arrestation

Det lykkedes Viborg-sabotørerne at undgå arrestationer, som kunne have været skæbnesvangre for både dem selv og deres kammerater. Per Blicher var dog sammen med et par andre tæt på at blive fanget under en våbentransport fra ét depot til et andet i byen. Og Verner Jørgensen var på grund af en tændt sprængblyant tæt på selv at ryge med, da sabotørerne en nat sprang en række pølsemagerier i luften.

Enkelte gange måtte de også forlade deres hjem i nogle dage på grund af risiko for, at tyskerne kunne være på sporet af dem. Men ingen af gangene skete der noget.

Udgivet i: Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, 29.04.1995

BOMBEEKSPLOSION I VIBORG UNDER BESÆTTELSEN

Kolonnaden hærget af en Bombeeksplosion i Nat.

35 store Spejlglasruder knust og betydelige Ødelæggelser anrettet i Forretningerne.

Nogle Beboere sov fra Eksplosionen, skønt de bor paa 1. Sal over Kolonnaden.

En Bombe har sent i Aftes anrettet en voldsom Ødelæggelse paa de mange Forretninger i Kolonnaden paa Sct. Mathiasgade. Samtlige store Spejlglasruder er knust, Varer og Inventar i Forretningerne beskadiget eller slynget rundt imellem hinanden, foruden at der er anrettet andre Ødelæggelser paa Døre, Vægge og Trapper.

Et Tilfælde, at ingen Mennesker kom til Skade.

Eksplosionen indtraf Kl. 23.37 og var saa voldsom, at hele Ejendommen rystede. Til alt Held befandt der sig ingen Mennesker i selve Kolonnaden paa dette Tidspunkt, og heller ingen af de Beboere, der sov i Ejendommen, kom noget til. Paa 1. Sal omtrent oven over en af de hærgede Butikker sov flere Personer, men mærkeligt nok har de ikke mærket noget til Eksplosionen.

De værst medtagne Butikker.

Bomben var anbragt midt i Kolonnaden, nemlig paa Jorden op ad den store Udstillingsrude til Frode Andersens Frimærkehandel. Et tallerkenstort Hul gennem det solide Betongulv til Kælderen viser tydeligt Stedet. Frimærkehandelen er en af de hårdest ramte Forretninger. Den knuste Rude har revet Udstillingsvinduets Bagklædning med sig ind i Butikken, hvor alt bagefter laa i en haabløs Forvirring. Ogsaa Disken og dens Glasmontre er ødelagt.

Ved siden af ligger Baands Oste- og Delikatesseforretning, og ogsaa her var alt raseret. Ruden her var en af de største, og Resterne af den dækkede Gulv og Hylder i Forretningen, hvor der laa Glassplinter helt oppe paa de øverste Hylder mellem Oste og Daaser.

I Gangens modsatte Side blev der anrettet Ravage i Frk. Laursens Skønhedssalon. Heldigvis tog ingen af de kostbare Apparater nogen Skade, men en Del Tuber og Flasker med Creme og Parfumer blev knust.

I Fru Poula Knudsens Strømpeopmaskningsforretning nærmest Trappeopgangen flød Strømpepakkerne imellem hinanden. Denne Forretning ligger lige overfor Frimærkehandelen, og Trykket har været saa voldsomt, at selv en Reol inde bagerst i Lokalet har faaet Bagklædningen trykket itu.

Virvar i Skotøjsforretningen.

Ved eksplosionen blev Sko og Støvler i Udstillingsvinduerne spredt imellem hinanden og nogle af dem skaaret af Glassplinterne. Inde bag Diskene laa en Del Postkort, der havde været ophængt i Udstillingsvinduet ovre i Frimærkehandelen, og som maa være blevet revet med af Lufttrykket.

Falck havde en travl Nat.

Da Falcks Redningskorps og Vagtværnet efter Alarmeringen ankom, var der allerede stimlet mange Mennesker sammen paa Eksplosionsstedet, og det var nødvendigt at afspærre Stedet. Utænkeligt er det dog ikke, at nogle tilstedeværende straks har benyttet sig af Situationen og den lette Adgang til at tilegne sig nogle af de forskellige Varer. Nogle Øjenvidner erklærer endda, at der skete flere Tyverier.

Falcks Redningskorps havde en travl Nat. Alt hvad Stationen raadede over af Presenninger og Tagpap, maatte tages i Brug, og seks Mand var indtil Kl. 6 i Morges beskæftiget med at foretage den grovere Oprydning og midlertidigt dække de knuste Vinduer og Døre.

Udgivet i: Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, 16.11.1944

VÅBENMODTAGNING PÅ KVOSTED HEDE UNDER BESÆTTELSEN

Våbenmodtagning på Kvosted hede

Gunnar Olesen, der var leder af modstandsgruppen Løgstrup-Kvols under besættelsen fortæller om en våbenmodtagelse natten mellem søndag og mandag den 25. og 26. februar 1944:

I radioudsendelsen fra BBC den pågældende søndag aften var der blandt de mange hilsener også en hilsen til "Kaj", hvilket betød, at der den kommende nat ville blive kastet engelske våben ned på pladsen "Jordbro" nord for Dalgas plantage.

Efter at Gunnar Olesen havde alarmeret gruppens folk i Kvols og Løgstrup, var han igen på vej til Kvols. I den mørke nat og med mørkelagt cykellygte var han så uheldig at køre ind i et kompagni tyske soldater, der uden lys marcherede på vejen for at komme på øvelse. Efter et noget voldsomt ordskifte mellem den tyske officer og Gunnar Olesen på hvert sit sprog, som de gensidigt ikke forstod, fortsatte han sin natlige gerning.

Efter at gruppen var samlet på modtagepladsen til den fastsatte tid, blev retningslysene, to klare og en rød lygte med 75 meters mellemrum, sat ud til at vise vindretningen. Fire meter ude til venstre for sidste lygte blev signallygten så placeret, og vi var nu klar til at modtage den engelske gæst, som kunne ventes i tidsrummet 23 og 03.

Efter en times ventetid hørte vi den metalliske brummen, som var så karakteristisk for de engelske flyvemaskiner, og snart dukkede den frem mellem de drivende skyer. Retningslysene blev tændt og morsesignalet L, en prik, en streg og to prikker, blev sendt og ud af maskinen væltede 12 containere, som langsomt dalede til jorden under de åbne faldskærme.

Der blev nu travlhed med at få godset og skærmene samlet sammen, og på en lastbil blev det kostbare gods bragt til mit hjem Sdr. Hedegaard, hvor det blev gemt i en tom svinesti, godt dækket til med halm.

Dagen efter den begivenhedsrige nat fik vi besøg af et par tyske soldater, der kiggede sig nysgerrigt om på gården. Dette gjorde, at vi snarest fik det engelske materiel flyttet.

Nogle nætter efter blev imidlertid to af gruppens medlemmer taget af Gestapo, da de var på vej hjem efter en aktion. De blev ført til Aarhus og udsat for streng tortur.

I mit tilfælde blev gården en aften pludselig omringet af tyske soldater med Gestapo i spidsen, og min bror, Peter, og jeg blev straks anholdt. Medens min mor og søster så til, blev vi ført op i storstuen, hvor især min bror blev udsat for en hård behandling af Gestapos danske håndlanger. Flere gange blev han slået i jorden, når han ikke svarede hurtigt nok på spørgsmål. Omsider var han så hårdt tilredt, at han fortalte, at våbnene var gravet i jorden på gårdens mark.

Vi blev nu ført til Aarhus og blev indsat i arresten, og her begyndte nu en langsommelig afhøring under tortur. De var især meget brutale overfor min bror.

Jeg kom også i forhør. Jeg husker, at jeg dagen før skærtorsdag var i forhør i næsten et halvt døgn fra klokken 15 til klokken 3 om natten, hvor jeg havde hænderne lænket sammen. Jeg blev flere gange slået i hovedet af den danske tolk, som var meget brutal og bandede. Mine læber var flækkede, og mine hænder var ilde tilredt efter slag af hans pistol.

Det endte med, at vi blev anklaget for våbenmodtagning, sabotage og tyveri fra værnemagten. Vi blev sendt til Frøslevlejren.

Udgivet i: Uddrag af Viborg Stifts Folkeblad, 12.10.1983



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-02
Opdateret af: Ukendt den 2004-12-16










Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer