Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

SAMARBEJDSFOLK OG VÆRNEMAGERE

7.-9. klasse Nogle viborgensere valgte at stå på Tysklands side i krigen.

Gå til næste Tilbage til oversigt

ANNONCE FRA FRIKORPS DANMARK

Annonce fra Frikorps Danmark . Frikorps Danmark blev oprettet i sommeren 1941 og opfordrede danske mænd til at melde sig ind i det tyske Waffen SS og kæmpe for Tyskland.

VIBORGENSER SOM FRIKORPSMAND UNDER BESÆTTELSEN

Viborgenseren Asger Kristensen blev under besættelsen soldat i den tyske hær. Han blev efter befrielsen idømt fængselsstraf for landsforrædderi.

Asger Kristensen meldte sig efter besættelsen af Danmark til Frikorps Danmark. Han ønskede at bekæmpe Sovjet-kommunismen. Gennem en bekendt blev han optaget i de danske nationalsocialisters stormafdeling (SA), der blandt andet skulle holde vagt ved nazisternes møder. Dette lagde vejen for ham til at melde sig til Frikorps Danmark i 1941.

Asger Kristensen havde erfaring som musiker, og han blev i første omgang blæser i et musikkorps i den tyske hær. Men da tyskerne i 1942-43 på østfronten tabte kampen om Stalingrad, var det forbi med at spille. Asger Kristensen blev regulær soldat i et kompagni af blandet nationalitet.

Krigsmareridt
De sidste par år af krigen var Asger Kristensen kanonér og i næsten daglig kamp. Kanontjansen gav tinitus og varig hørenedsættelse. Jeg har oplevet de frygteligste ting. Men gudskelov havde jeg aldrig bajonetten fremme. Jeg har aldrig brudt mig om krig, siger han.

Efter Tysklands kapitulation blev Asger Kristensen idømt 1½ års fængsel for sin deltagelse i krigen på tysk side.

Stadig i dag er Asger Kristensen bitter over fængselsstraffen: Det var noget svineri - dom med tilbagevirkende kraft. Det var jo fuldt lovligt da jeg meldte mig. Vi var ikke banditter eller forbrydere, men ganske almindelige unge, der kæmpede for en sag.

Uddrag fra Jens Peder Østergaard, 'Frikorpsmand', s. 111-116, i: Martin Larsen (m.fl.), 'Mørke sider af Viborgs historie. Før, under og efter Besættelsen 1940-1945', Kjær's Boghandels Forlag, 2003.



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-02
Opdateret af: dan den 2010-03-17




Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer