Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

UNDERVISNINGSVEJLEDNING

Inden materialet bruges i undervisningen er det vigtigt, at klassen har arbejdet med emner som Den anden verdenskrig og Besættelsen i Danmark, således at billeder, dokumenter og arkivalier fra Viborg kan sættes ind i og forstås på baggrund af udviklingen både i og udenfor Danmark. Undervisningsmaterialet vil kunne anvendes på flere måder ud fra lærerens ønske om undervisningsform samt kendskab til eleverne. Opdelingen af materialet i temaer gør det muligt at lade eleverne enkeltvis eller i grupper arbejde med forskellige sider af besættelsestiden i Viborg. Elevernes arbejde kan bruges og fremlægges på forskellig vis. Fx. kan billeder og arkivalier printes ud og bruges som illustrationer i en rapport eller på en planche, eller materialet kan bruges til et powerpoint diasshow. Til hjælp til videre arbejde med besættelsestiden i Viborg anføres et udvalg af litteratur om Viborg under besættelsen: A. Vejen Andersen, 'Viborg-egnen under anden verdenskrig', bd 1+2, Viborg, 1984 Henning Poulsen, 'Besættelsestiden', i: Henning Ringgaard Lauridsen (m.fl.), 'Viborgs historie 1940-1997', bd 3., s. 20-38 Fonden for Besættelsestidens Viborg, 'Besættelsen 9. april 1940. Øjenvidneskildringer fra dagene omkring 9. april og tiden efter besættelsen', Viborg, 1990 Helmuth Spanggaard Pedersen, 'Viborg under besættelsen', Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune, 1971. Helmuth Spanggaard, 'Viborg by og egn. Under besættelsen 1940-45', Frihedsmuseet i Viborg, 2000

Gå til næste Tilbage til oversigt
Opgaver



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-15
Opdateret af: Ukendt den 2004-11-23
Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer