Den sidste spildsamler - Viborg Museum

Den sidste spildsamler

Niels Bilgrav var den sidste avlsbruger i Viborg, der kørte med enspændervogn. Helt frem til begyndelsen af 1970’erne trillede han rundt i byens gader med sin lille fladvogn. Mange viborgensere kan sikkert genkalde sig erindringen af den høflige mand, der ofte hilste forbipasserende med et smil på læben. Niels Bilgrav var spildsamler. På sin faste rute rundt i byen skovlede han affald op i de ildelugtende tønder på den lille fladvogn. Affaldet transporterede han hjem til grisene på gården Marias Minde ved Jegstrupvej.
Skrevet af Svend Korup Viborg Lokalhistoriske Arkiv