Viborgs første banegård lå ved Søndersø neden for den nuværende Sct. Jørgensvej. Den blev indviet den 20. juli 1863, men allerede den 18. maj 1863 var sporene til Langå færdige, og det første damplokomotiv ankom til Viborg. Samtidig med banegården fik Viborg sin første egentlige toldbod i Toldbodgade. Jernbanestrækningen Viborg-Ålestrup blev taget i brug 14. september 1893 og en måned senere Hobro-Løgstørbanen.

Banegården ved søen fungerede i 33 år, indtil den blev afløst af en ny banegård i Jernbanegade, som blev taget i brug den 1. december 1896. For opførelsen stod arkitekt Th. Arboe. Den 25. juni 1906 åbnede Viborg-Herningbanen, og den blev hurtig en succes med en ret stor godstrafik og som mergelbane i forbindelse med hedeopdyrkningen.

I 1909 gik man i gang med at opføre et toldkammer på Banegårdspladsen, tegnet af den kendte arkitekt Hack Kampmann, og det kom til at fungere som Kongeligt Toldkammer fra 1910 til 1969, hvor det blev nedlagt som følge af en rationalisering af toldvæsenet. I 1981 blev den smukke bygning revet ned.

I 1912 blev banen mellem Rødkjærsbro og Kjellerup anlagt, og i 1924 blev den forlænget til Silkeborg. Som følge af Mariagerbanens etablering, der åbnede 1. juli 1927, blev banegården udvidet i årene 1925-27. Samtidig blev fodgængerbroen over banegården og viadukten ved Koldingvej opført.

I årene efter 1927 begyndte rutebiler og lastbiler at gøre sig gældende på trafikområdet, der hidtil havde været forbeholdt hestevogne, skibe og tog. I 1930 startede en modernisering og elektrificering af sporområdet. Året efter Lillebæltsbroens åbning i 1935 begyndte lyntogene at køre til Viborg. I 1958 påbegyndtes en modernisering af hovedbygningen, og i 1964 blev der indrettet toiletter i en ny bygning. Flere moderniseringer fulgte i årene fremover.

Kilde: Viborg Historie. Bd. 2 .
Spanggaard, H.: Viborg egn – før & nu. Bd. 2