Behov for hjemlig maskinfabrikation
Wistoft mente, at de gode tider for det danske landbrug betød, at der var grundlag for en hjemlig produktion af landbrugsmaskiner i stedet for at hente disse udefra. Derfor købte han i 1850’erne Vibæk Mølle af familien Bruun for at indrette en landbrugsmaskinfabrik
Chokolade og peber i maskinfabrikken
Fabrikken blev kendt for sine svingplove, kornrensemaskiner, såmaskiner og vægte. Men Wistoft producerede også en overgang krydderikværne. Nogle af kværnene beholdt han på fabrikken, og i ledige stunder beskæftigede han sine folk med at male krydderier til Viborgs købmænd. Pebersvendene kværnede f.eks. både peber, kanel og sennep.
I 1860’erne arbejde der en overgang 28 mand på fabrikken. Wistoft forsøgte sig også med chokolade. Formene støbte han selv. Fløden som arbejderne skulle blande med kakao, sukker og vanille, hentede han naturligvis hos de lokale landmænd.
Som far så sønner
Søren Wistofts sønner slægtede sin far på. Sørens ældste søn uddannede sig til civilingeniør, mens lillebroderen Laurits blev oplært på faderens fabrik. Da Søren Wistoft døde i 1870 overtog Laurits ledelsen af fabrikken. Og sønnen fortsatte maskinfabrikkens udviklingsprogram. Ved industriudstillingen i Århus i 1876 præsenterede han en ny kartoffellæggemaskine.
Nogen lang videreførelse af familieforetagendet blev det dog ikke til. Laurits Wistoft døde allerede i 1879 – 36 år gammel. Og der var ingen i familien til at føre virksomheden videre. Storebroderen var nemlig død tre år forinden i en ulykke under bygningen af Limfjordsbroen. Søren Wistofts enke var nu efterladt alene og solgte derfor maskinfabrikken til Asmild-Tapdrup kommune. Sognerådet indrettede herefter stedet til fattiggård.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Kilder
Viborg Stiftstidende 3/12 1870
Viborg Stiftstidende 6/12 1870
Ringgaard Lauridsen, Henning, Viborgs industrihistorie 1742-1990, Viborg Stiftsmuseum 1990