Viborg historie


På vej mod en oplysningstid


Reformationen - en ny tid

Reformationen forandrede Viborg, men købstaden bevarede endnu en tid sin landspolitiske betydning, idet den jyske højadel fortsat havde meget at komme til byen efter. I den tidligere katolske bispegård fik adlen sit eget hus. Her holdtes møder om egne forhold, rådslagninger om rigsanliggender, bryllupper og store fester.

Adelsslægter byggede private huse i byen, hvori de tog bolig, når domkirken ringede snapstinget ind, og jordgodset skulle handles. Med svenskekrigene i midten af 1600-årene begyndte ulykkerne imidlertid at vælte ind over byen. Svenske og tyske landsknægte drog gentagne gange hærgende op ad hærvejen for at tage ophold i Viborg. Da de endelig drog bort, lå byen ynkelig, forpint og forarmet tilbage.

Store landskaber omkring købstaden var sprunget i lyng, og på gårde og godser havde svensken ubeskedent taget for sig. Adelsgårdene i byen var ikke længere hjemsted for dalerstruttende terminsherrer, men snarere asyler for fattige adelsmænd, deres enker, gamle tanter og uafsættelige døtre.

Enevældens indførelse i 1660 betød tilmed, at de danske konger ikke længere skulle vælges på Viborg ting. Kongehyldningerne faldt bort, og med dem den pragt og prestige, der var fulgt i kongernes kølvand.

For at give Viborg en effektfuld bortgang fra den nationale scene lagde en storbrand i 1726 godt halvdelen af købstaden i aske. I tre dage rasede ilden. Mægtige skykloder af røg og gnister steg til vejrs og drev hen over søen og oplandet mod øst. Nætter igennem flammede brandskæret fra det gigantiske bål op mod den lyse sommerhimmel.

I mange år lå hele kvarterer hen som sodsværtede brandtomter. Og det tog tid for byen at rejse sig af asken. Med kongens hjælp og betalt af en særlig skat pålagt hele landet, blev de offentlige bygninger, domkirke og rådhus genopført på fire år. Halvdelen af de øvrige brandtomter lå ubebyggede hen i endnu 25 år. Nogen blev aldrig bebygget igen. Den i dag så frodige Latinerhave var en af dem.

Nye institutioner kom til byen i denne tid, f.eks et regiment og Viborg Tugt- og Manufakturhus, som dog ikke gav megen prestige. I et dystert fængsel ved Søndersø, hvor Søndersøparken ligger i dag, samlede ordensmagten gemene skarnsfolk fra hele Jylland. Tiggere, tyveknægte og drabsmænd sled dagen lang ved væve og spindemaskiner. Natten tilbragte de i stinkende soverum fyldt med alskens utøj.

Viborg er i dag en vigtig handels- og serviceby med et stort opland. Byen er også en betydelig administrations- og institutionsby med sæde for bl.a. Vestre Landsret, Landsarkivet for Nørrejylland (fra 1891), Viborg Amtskommune og Naturgas Midt-Nord.

Siden 1907 har Viborg været hovedsæde for Hedeselskabet, og byen har været garnisonsby fra 1865 indtil 2002, hvor Prinsens Livregiment blev flyttet fra byen. Viborg fik i 1826 et sygehus og i 1877 et hospital for sindslidende. De to hospitaler var omkring 1940 byens største arbejdsplads med ca. 500 ansatte. Viborg har også centralbibliotek, teater, museer, kulturhuse og mange uddannelsesinstitutioner.

Start udstilling