Viborg historie

Tema: VIBORG - Besat og befriet 1940-1945

POLITIET I VIBORG UNDER BESÆTTELSEN

7.-9. klasse Politiet fungerede indtil den 19. september 1944, hvor de danske politibetjente fra København og de største byer blev arresteret og ført til tyske koncentrationslejre. Ingen betjente fra Viborg blev anholdt, men de gik 'under jorden' resten af krigen.

Gå til næste Tilbage til oversigt
Opgaver

POLITIET UNDER BESÆTTELSEN

I sommeren 1944 strammede besættelsesmagten mere og mere grebet om det danske folk. Mod givne løfter deporterede tyskerne fanger fra Frøslevlejren til KZ-lejre, en ting som ophidsede det danske folk meget. Politiet kom også i besættelsesmagtens søgelys, efterhånden som politistyrken nægtede at gå effektivt ind for bekæmpelse af sabotagevirksomhed med videre.

Den 19. september 1944 overfaldt tyskerne i ly af en falsk luftalarm samtlige politistationer og afvæbnede den 9000 mand store styrke. 1984 politifolk blev arresteret og ført til koncentrationslejre i Tyskland. De arresterede og deporterede politifolk var fra de store politistationer i København, Århus, Ålborg og Odense, mens personalet på landets øvrige stationer blev afvæbnet og frigivet, men måtte rømme politistationerne, der blev overtaget af tysk politi.

For Viborgs vedkommende blev politistationen overfaldet og alt vagthavende personel afvæbnet, mens der blev foretaget razzia på ikke vagthavende politifolk, hvoraf det lykkedes en del at undslippe. Viborgs politistyrke undgik at blive deporteret til Tyskland. Efter afvæbningen gik de ind i modstandsbevægelsen, hvor de dannede særlige politigrupper, indtil de efter kapitulationen igen tog politistationen og politiets funktioner i brug.

Uddrag fra:Vejen Andersen, 'Da den tyske værnemagt fangede det danske politi', s. 67-68 i: Viborg-egnen under anden verdenskrig, bd. 2, Viborg, 1984



Oprettet af: Ukendt den 2004-11-08
Opdateret af: Ukendt den 2004-12-16


Kommentarer
Bliv den første til at skrive en kommentar til dette emne.
Skriv selv kommentarer